Julen 2012

Nu er julen overstået.

Det har været skønt at have Alida her til jul.

Hun er godt nok så lille at hun ikke forstår det helt, men hun har været glad og tilfreds.

Julen blev i år fejret herhjemme i Hobbit Huset. Farmor og Farfar kom den 23. og blev til 2. juledag.
Det var godt for dem at have så meget tid med Alida, for de bor langt væk. Til daglig ser de ikke lige hinanden.
Alida blev hurtig tryg ved dem og især farmor måtte gå rundt og rundt med Alida i hånden. Hun elsker at hente en af os og bare tulle rundt.

Hans og Marianne kom forbi med Alidas gave - den blev åbnet med det samme - en skøn stol med små kugler i.

Vi startede blidt op med at åbne mormors gave den 23. Det var en ko-xylofon. Til stor morskab for Alida.
Den 24. gik med at forberede julemad og hygge.
Vi havde besøg af min bror HC og hans 2 børn. Mette hans kone kom om eftermiddagen - hun skulle arbejde. Det er der jo nogen der skal.

Morfar og Vibeke kom også - så der var fuld hus.

Vi dansede om juletræet allerede kl 17 første gang. Alida synes det var fantastisk. Hun travede rundt og rundt og kunne slet ikke forstå det skulle slutte. Så åbnede hun nogle gaver med far.
Vi spiste den skønne julemad - morfar og Vibeke kom med gås og sovs - Mette stod for Risalamanden.

Alida åbnede en sidste gave inden hun kom i seng - mæt og træt.

Faster Helle kom til at gå amok med gaver ..... selv en gave til mor og far fra Alida var der - med hjælp af faster Helle....

Den 25. startede med flere gaver til Alida.
Hun forstår godt at gaverne skal åbnes og at der er sjove ting indeni.

Det er hårdt arbejde at være en lille pige med masser af gaver, men hun har leget og været glad.

Selv Lisbeth og Bent kom med en gave - en skøn ugle som Alida bruger til at ligge på.

Julen har været helt fantastisk - i morgen står det nye år for døren.... den skal bruges med et andet par som har 2 smukke børn - også fra Burkina...
Vi glæder os.

ombygning, sne og hygge

Det er nu kun 2 måneder siden vi boede på hotellet i Ouagadougou.

Det er slet ikke til at forstå at det ikke er længere tid siden.

Den 6. oktober kørte vi fra Yako for sidste gang. Den 6. december er vi endeligt færdige med ombygningen. Det har været noget slidsomt for hele den lille familie, men vi er kommet godt ud på den anden side:))

Alida har klaret det så fint. Hun er påbegyndt tilknytningen til os. Hun vil så gerne kramme og kysse, men hun holde en klar distance til andre mennesker. Af samme grund lærer vi hende stadig at give hånd. Det giver en naturlig distance til folk.

Vi er så glade for vi fik lov til at blive hendes forældre.

Hun har oplevet så meget i sit liv, at man næsten ikke kan forstå det. Vi forsøger at give hende faste og trygge rammer, og det lykkes meget godt.
Vi er alle ved at falde til i de roller vi har i familien.

 Byggeriet har stået på hele den tid Alida har boet hos os, men selv om der har været meget larm og støv har hun klaret det fantastisk.... Her er hun ved at måle væggene:))

 Første gang med sne... hun var slet ikke tilfreds. Hun er lige lidt lille til at forstå at sne er helt fantastisk. Hun rørte ved det - det var koldt og slet ikke sjovt.

 Mere byggeri - Alida har været med i alle processerne og det har været sjovt at se hendes opfindsomhed. Her hjælper hun far med at hive den gamle gulvbelægning af:))

 De nye gulvebrædder skulle inspiceres.. Det var sjovt at klatre på dem. Det kan man få meget tid til at gå med.

 Hyggestund med far i den nye del af stuen. Endeligt - det er færdigt:))

 Alida Charmetrold - hun er en dejlig glad pige, som elsker at vise sig frem - se far og mor... jeg er lige her:))

Efteråret viser sig fra den gode side.

Nørreskoven i Vejle er så dejlig.

Vi tog op til Hanne, Michael og lille Victor lørdag formiddag.
Der var friskbagte boller og hygge.

Victor er lidt større end Alida, og det til trods for han er 9 mdr og hun snart bliver 15 mdr.

Vi blev alle pakket godt ind og tog i skoven. Der var is på pytterne men skoven var smuk i solskin.

I dyrehaven stillede dyrene op til fotografering. Smukke dyr - Alida sov dog på det tidspunkt så vi må derind igen en anden dag.

Første uge er gået

Nu er den første uge gået.

Det er gået over al forventning.

Vores lille pige er så glad og mild. Hun vågner med et smil om morgenen. Hun vil gerne nusse lidt og bruger god tid på at prikke sine små fingre ind i vores mund og næse.

Morgnerne forløber godt. Hun vil så gerne have hirsegrød med lidt banan og æble i.

Vi holder i hånden og grøden suser ned.
Vi har brug meget tid på at lege på gulvet og gå ture med barnevognen. Vi har været så sammen hele tiden og lærer hinanden at kende.

Hun er så glad. Nu ved vi at middagssøvnen er meget vigtig at overholde, og at hun skal have meget at spise.
Hun har noget vokseværk at indhente.

Hun går næsten.. hun prøver til hele tiden og går 4-5 skridt. Hun er ikke pivet for hun falder ret meget, men okser bare løs og op igen.

Vi er så glade og taknemmelige for vi har fået lov til at blive hendes forældre.

Tiden fremover ser lys ud og vi glæder os til at lære hende lidt bedre at kende.

René er jo begyndt at præge hende i stor stil.

Home Sweet Home

Vi er hjemme og alle har det, efter omstændighederne, godt.

Vi havde ikke internet forbindelse de sidste dage vi var i Burkina Faso.
Tirsdag den 16 oktober pakkede vi alle vores ting sammen og sagde farvel til Ouagadougou.

Kalifa og Moussa kom og kørte os i lufthavnen kl 20.
Der sad vi så - på rad og række og stirrede ud i luften til vi skulle med flyet.
Den der tog det pænest var Alida.

Da vi kom i luften fik hun charmet sig ind på personalet, som sprang rundt for hende. Hun elskede det der med at flyve. Forældrene var lidt nervøse, men pigen var i sit es.
Hun fik sin flaske og blev lagt i babyliften foran os på væggen. Der sov hun i 3 1/2 time. Vi tog hende op og skiftede hende. Hun tullede og hyggede og så var vi i Paris.

I Paris lufthavn havde vi 4 timer. Alida spise lidt og sov lidt. Tiden var ikke lang for hende.
Den medbragte bæresele vi lånte af "moster" Karin var dejlig. Hver gang hun så den vidste hun at hun skulle med, og blev utålmodig.

Vi tog fra Paris til Billund. Et par timer hvor Alida charmede og spise riskiks.

Ankomsten i Billund var lidt overvældende. Vi landende kl 11.35 og var trætte hele banden.
Der var ikke mange med så bagagen havde vi med det samme.

Bag glasruden stod masser af venner og familie med flag.
Vi blev modtaget af dejlige mennesker som glædede sig til at byde os og Alida velkommen hjem. Ude i ankomsthallen stod masser af gaver, kager og champagne.
Alida var lidt betuttet men tog også det i stiv arm.

























Efter alle de dejlige mennesker havde kysset, klappet og givet gaver, og vi havde skålet, kørte Ole os hjem.
Hjemme - ja vi bor jo stadig i flytte kasser, men Ole havde lavet vores overetage færdig mens vi var væk.
Tapetseret, lagt loft og tæppe. Helt overvældende.

















Vi var alle trætte, så efter Alida fik rundvisning i sit nye hjem faldt vi om på sofaen og fik et par timer.

Søde Marianne havde lavet Moussaka som vi bare skulle smide i ovnen.
Kl 19.10 havde Alida fået aftensmad og flaske og blev lagt i sin nye tremme seng. Hun lagde sig ned og faldt omgående i søvn.

Vi lå i vores seng i vores nye soveværelse og stirrede ud i mørket.
Vores datter lå og sov trygt på sit værelse. Babyalarmen stod på højeste styrke men kun tungt åndedrag kunne høres.

Helt uvirkeligt - endeligt.

En hurtig opdatering med vi har netforbindelse

Vi har det alle godt.

Vi har ikke haft net forbindelse de sidste par dage.
Strømmen har været on/off.

Vi er pakkede og klare til at komme hjem. Vi skal snart have aftensmad. Vi skal være i lufthavnen kl 20.
Vi er hjemme i Billund i morgen onsdag kl 11.35.

I går var vi ude og shoppe souvenir og hygge. Her er så ulideligt varmt og luftfugtigheden er meget høj.

Lille skiden bliver mere og mere fræk. Hun er ved at vågne op til at være en del af en familie.

Vi GLÆDER os til at komme hjem til alt det vante så vi kan lære hende at kende, og hun kan blive tryg ved os.

Alle er friske igen

Hold nu op.
Vi har været igennem møllen alle sammen nu.

Alida med bylder og betændelse samt diarré.
Hun er fin igen - stadig lidt problemer med maven, men det går over når vi kommer hjem.

René viste sig at have halsbetændelse, så han fik noget totalt godt medicin. Han er ovenpå igen.

Jeg fik den dumme byld på armen, som desværre voksede meget. Som familiemedlem nr 3 var jeg så på hospitalet i går.
Heldigvis skulle der ikke skæres. PYYYYY. Jeg fik noget medicin og noget creme. Bylden kommer af insekt bid. Skulle der ligge æg derinde så slår antibiotikaen dem ihjel.

I går var vi på den Danske Ambassade. Vi mødte visekonsulen Anja. En dejlig kvinde.
Alida fik sit danske pas. Nu kan vi tage hende med hjem. Hun er dobbelt statsborger nu.
Altså har hun både burkinsk og dansk pas.

Lige nu ligger Alida og sover. Vi skal ud i aften med Kalif, Moussa, Jette, Michel og Anja. Vi skal spise sammen. Det bliver hyggeligt.

Vi nyder selvfølgeligt at være her.... men vi vil gerne hjem. Det er ikke så nemt at have en hverdag på et hotel.

Dagene begynder at ligne hinanden. Det gør de også derhjemme, men der kan man da fornøje sig med at vaske tøj og gøre lidt rent:))

Hospital besøg

Tirsdag aften fik René feber.
Han klagede over han frøs og krøb i seng med en langærmet trøje på.
Onsdag vågnede han og havde 40 i feber. Han var i sengen det meste af dagen. Vi havde noget penicillin med hjemmefra som vi gav ham.
Alida og jeg tullede rundt det meste af dagen alene og fik tiden til at gå.
I morges vågnede René så med 39,8 og vi besluttede at han skulle til lægen.

Der konstaterede de han har halsbetændelse - som ikke smitter. Han fik nogle gode ting og sager og allerede her til aften er feberen faldet.
På hospitalet tog de prøver på både Alida og René for Malaria. Ingen af dem har det. Desuden fik vi resultatet af prøven på Alidas maveindhold. Ingen parasitter så det er super.

Min byld på armen er en anden historie.. den vokser godt her til aften og ser ud til at udvikle lidt blodforgiftnig, så lægen må konsulteres for 3. gang i morgen.
De blegfede danskere er kommet til det store udland.

Ellers har vi hygget. Hun udvikler sig til en lille fræksak

Forbindelsen er lidt dårlig her til aften, så der kommer ikke flere billeder fra i dag.

Ren afslapning

I dag har været en slappe dag.

Det er svært at styre aircondition og små børn har vi fundet ud af. Kl 3 i nat vågnede jeg ved det var koldt. Alida pylrede og jeg tog hende op i sengen. Hun var iskold.
Det er ikke nemt at sove sammen med en lille torpedo pige.
Hun tonser rundt i sengen.
Vi må alligevel være faldet i søvn igen, for jeg vågnede kl 7.30.
Kl 8 vækkede jeg Alida. Hun sov som en sten.
Hun er rigtig dejlig at vågne for hun smiler med det samme hun slår øjnene op.

Hendes bylder ser allerede mindre ud og såret bag øret ser bedre ud.
Hendes mave er stadig i uorden, så efter råd og vejledning fra andre adoptanter fra Burkina Faso, forsøgte vi som  med lidt medbragt rugbrød.
Det gled fint ned.
Vi har leget og slappet af. René og Alida går nogle ture rundt på hotellets areal. De hygger og sludrer.

Inden middagsmaden tog René Alida med i hotellets pool. Hun er lidt forsigtig omkring det. Hun kan godt lide at have fødderne i vandet, men det der med hele kroppen det er lidt vildt.
Godt mor sidder klar på kanten med håndklæde.

Hun har fået det bedre i dag. Hun finder sig i at indtage alle medikamenterne og få renset sår. Hun er bare så dygtigt. Maven er stadig i uorden, men vi får at vide på torsdag aften hvad måske er årsagen.

Hun spiser godt og er i godt humør.

Til aften hyggede vi lidt med Moussa. Bestilte ris og tomatsovs til Alida, som vi tog med på værelset.

Efter hun havde spist tog vi hende med i den udendørs restaurant. Jette fra AC og Michel ankom her til aften.

Hyggeligt at få hilst på dem. De skal rundt i provinsen en tur.

Dejlige mennesker og det er tydeligt at de har det rigtigt godt med Kalif og Moussa.

I morgen skal vi spise frokost med dem og med Anja som arbejder på den Danske Ambassade.

Da Alida var ved at være træt gik vi over til os selv, og nåede lige at få bleen af en storsmilende pige som satte sig på gulvet og afleverede dagens største portion. Naturligvis nåede hun at sjaske rundt i det inden vi fik hende op. 

Godt hun bliver skiftet lige ved siden af bruseren. Den bliver flittigt benyttet, og hun bliver spulet 3-5 gange om dagen.  

Det kan hun godt lide så ingen problemer der.

Hun blev lagt sammen med flasken og faldt i søvn med det samme.

I morgen venter en ny dag - lad os se hvad den bringer.

En begivenhedsrig dag.

I dag har været hektisk.

Alida har små betændelses knopper over det hele, men dem bag øret har udviklet sig til bylder som er revnet. Det er rigtigt synd for hende, men hun tager det hele i stiv arm.
Hun har stadig ret voldsom diarré.
Moussa kom kl 9 og tog os på privathospital. Vi betalte den famøse sum af 5000 Burkiner CFA Francs - svarer til 55 kroner. Så må vi tilgengæld komme gratis de næste 2 uger.

En læge konstaterede at det var rigtigt at det var skidt, og vi blev sendt videre til en anden læge. Hun rensede bylderne - uden Alida sagde et kny. Moderen var nok lige lidt utilpas.
Vi fik en masse medikamenter med hjem. Heldigvis kunne Moussa forklare og fortælle hvad det nu lige var vi skulle gøre.
Vi fik desuden en lille kop med hjem til afførings prøve. Den kunne Moussa så aflevere på hospitalet kl 14. Vi får besked på torsdag - hvad er kan være galt.

Dagens høst til Alida

Efter endt middagslur tog vi ud til Social Ministeriet for at få styr på alle de officielle papirer.
Kalifa og Moussa tog os med derud, sammen med Alidas sagsmappe.
Vi mødte den skønneste kvinde derude. Hun står for alle adoptioner i Burkina Faso. Stor smilende højtrystet kvinde. Hun elskede Alida og tog sit eget kamera op for at tage billeder af hende.
Vi skrev i hendes bog - hvor alle adoptanter skriver et lille minde og sætter billede ind af Alida.
Det bruger hun til at mindes når vi en gang om året skriver vores rapport til hende.














Turen hjem fra ministeriet gik helt fint. Indtil da havde Alida været rædselsslagen for at køre bil, men nu slappede hun af og ville stå på mine ben. Well - der er så mange knallerter på den tid af dagen, at vi alligevel snegler os afsted, så det fik hun lov til. Hun skal bruge sine benmuskler så meget som muligt. Hun tog fat i "panik håndtaget" og betragtede verden glide forbi.

Hjemme på hotellet satte vi som sammen med Kalifa og Moussa og fik styr på dokumenterne. Vi fik dem gennemgået og så stempler osv.

Nu er der ingen som kan gøre krav på Alida. Hun er officielt dansk statsborger og alle processer i forholdt til Burkina Faso er afsluttet. Den officielle del foregik med Alida som tilsynsførende

Nu mangler vi bare lige den danske Ambassade på torsdag så er alt som det skal være og vi kan slappe af.

I skal her til sidst ikke snydes for at se Alidas møde med - ja - Alida. Hun synes selv hun er ret så charmerende. Spejlet er fantastisk at snakke til.. Vi ved ikke hvad hun siger men hun fører samtaler og griner til sig selv. Far er da også vildt imponeret af den lille charmetrold.

Slappe af tid på hotellet.

Det er en fornøjelse at have Alida hos os. Hun er en skøn lille pige - gad vide hvor mange gange man må sige det??
Hun var så træt, så træt i går aftes at hun ville sove allerede kl 18.30.
Hun fik sin godnat flaske og blev placeret på madrassen på gulvet under det medbragte myggenet.
Hun sov næsten med det samme.
Kl 6.55 i morges moslede hun rundt og kom op i vores seng.
Totalt morgenhygge. Dejligt at vågne op sammen.
Hun er en kærlig lille pige, som bare elsker at nusse.

Lige nu ligger jeg på sofaen og skriver på bloggen, mens René og Alida udforsker hotel arealerne.
Hun har sovet til middag og spist yoghurt så hun er rigtig frisk og frejdig.

Moussa kommer i morgen tidlig - vi vil gerne lige have en læge til at kigge på hendes betændte knopper og ørerne. Det er ikke umiddelbart alvorligt, men bare for en sikkerheds skyld.

Her ligger Alida og sover midt i en leg:))

Familien er samlet:))

Vi er tilbage i Ouagadougou - nu med Alida.
Det har været et par begivenhedsrige dage og vi er små trætte.

Det hele startede lidt skævt. Den chauffør vi havde bestilt til at hente os og al vores bagage dukkede ikke op.
Kalifa blev utålmodig - der var jo ting vi skulle nå.
Han sagde - så kører jeg jer. Det betød vi på ingen måde kunne have al vores bagage med.
I må tage det vigtigste med og lade resten være tilbage i rummet til I kommer tilbage.
Der stod vi og skulle vælge 2 kufferter af de 4 vi havde med. Den ene var udelukkende til børnehjemmet og den anden ville så skulle pakkes til os.
I receptionen på hotellet forsøgte vi så at få alt det vigtige sorteret fra....

Afsted vi kom. Moussa vores tolk, Kalifa repræsentanten for AC - René og jeg.

Yako er en meget fattig by. Det er næsten ikke til at beskrive.
Der er meget slum.
Vi mødtes med Albertine. Hun er børnehjems lederen. En helt fantastisk dame som har besluttet at gøre bare lidt for de efterlade børn i Yako

Vi blev indlogeret på et hotel i Yako onsdag. Det må siges at være det mest skrabede værelse jeg nogensinde har set.
Vi tog turen ud til Regions Direktøren og blev præsenteret. Han accepterede formelt at vi kom og ville adoptere Alida.
Vi sad på hans kontor og fik en snak. Han var klar over at vi gerne ville ud og mødes med Alida, så formaliteterne samt det obligatoriske billede blev overstået.

Børnehjemmet viste sig efter usikker kørsel i Yakos gader. Knallerter og æsler præger billedet i gader fyldt med skrald og mennesker.

Da vi ankom til børnehjemmet var det middag. Det var over Alidas middagsmads tid og sovetid.
Det skulle vise sig at være ret uheldigt.

Vi blev placeret på 2 stole og et par kvinder kom ud med børn indhyllet i stof. Vi skulle vælge et barn. Det var tradition. Vi pegede på et barn, som så ikke var Alida men vi kunne jo se det ikke var hende, så det var i orden.

Alida var supertræt. Hun klyngede sig til Leone som en lille tæge. Hun plantede hende så i armene på mig. Det resulterede i en fulstændig utrøstelig pige. Ikke sjovt for nogen af os.
Jeg fik lov til at give hende lidt ris og fisk, men hun var ikke glad.
Hun ville hverken lade René eller mig komme tæt på.

Vi blev enige om at lade hende sove og vi tog tilbage på hotellet.
Vi ville lyve hvis vi sagde at det ikke berørte os. For det var lidt hårdt. Hun var sulten og træt og helt overvældet.

Efter hendes middagslur tog vi igen derud. Hun blev lidt betuttet, men vi gik på skift med hende og det var en helt anden oplevelse. Hver gang hun så Leone ville hun over til hende - meget naturligt, men hun var til at aflede.
Vi gav hende aftensmad og badede hende - overgav hende til Leone og tog hjem.

Hotellet en heeeelt anden historie. Ved ikke om jeg skal fortælle om den manglende vand i hanerne, eller stømsvigtene??

Dagen efter tog vi tidligt ud til Børnehjemmet - de havde ordnet morgenmad til os. Leone holdte sig uden for synsvidde og det gik som smurt. Alida var glad og tilfreds, og da vi ville give hende til Leone før middags luren sagde hun at vi kunne tage hende med på hotellet så kunne hun sove der.
På hotellet som hun og vi tog tilbage på børnehjemmet med hende. Vi spiste aftensmad og Leone mente godt vi kunne have hende om natten også.
Natten forløb ok - bortset fra hun kom med nogle prutter som fyldte bleen på rekord tid. Og hun sendte stråler ud over badeværelses gulvet.
Det er til at komme over - hvis man har vand.
Heldigvis havde vi - forudseende som vi jo er - fyldt 2 spande med vand.
René klarede det hele med oprejst pande. Den første ble var en voldsom udfordring - men han tog turbo prutterne med sindsro.

Efter en lang og varm nat stod vi op.. fik bad - hurraaaaaa - vand i hanerne.
Moussa og René arrangerede morgenmad og vi spiste sammen.
Alida snuppede sig derefter en lille lur på tæppet på gulvet.
Kalifa kom og hentede os.
I dag skulle vi jo "hjem" til Ouagadougou så vi skulle holde afskedsfest på børnehjemmet.
Vi købte sodavand, vand og 25 kg ris.
Albertine var glad for vi havde det så godt med Alida, der ikke ænsede Leone ret meget, men sad hos René og jeg på skift.
Alt var godt og vi sagde pænt farvel og rejste hjem.

Nu sidder vi på vores "gamle" værelse. Værelse 6.
René har lige givet Alida en flaske og sidder hos hende. Vi har ikke fået barnesengen endnu. Det gør det lidt svært at lade hende ligge på sengen selv.
Vi er glade og trætte.

Ankomst Ouagadougou

Vi er ankommet til Ouagadougou.

Vi tog afsted i morges. Ole kom og hentede os kl 5. De 4 kæmpe kufferter blev losset i bilen og afsted det gik.
Vi nåede at checke ind og drikke en kop kaffe, inden jeg (Susanne) blev utålmodig og ville til gate.

Turen med Air France er gået upåklageligt. Dejligt personale og ret god mad ombord.
Vi mødte endda en fransk steward som havde arbejdet på Grønland i 1990 og han talte fint dansk.
Han trængte virkeligt til at få talt dansk!!

Et lille ophold på 1 1/2 time i Paris efterfulgt at en time i Niger og så....... Ouagadougou.

Kalifa hentede os i lufthavnen og tog os med til Hotellet. Sikke dog et skønt menneske at møde. Det er lige som om man har kendt ham længe.
Han er glad og smilende. Han griner og pludrer løs på fransk og engelsk.
Kalifas søn Moussa kom til hotellet. Vi fik lidt at drikke og gik igennem planerne for de næste par dage.

I morgen bliver vi hentet fra hotellet kl 8. Vi har allerede fået en chauffør som skal bo sammen med os og Moussa i Yako. Vi skal være der i ca 3 dage.
Turen til Yako er på 110 km og tager et par timer.Vi tager til hotellet og får indlogeret os.
Dernæst går turen til Regions Direktøren som officielt vil byde os velkommen......
Og så... Alida.

Kalifa fortalte at da vi skulle have lavet pas til Alida hernede viste han hende vores pasfoto, og hun sagde mama og papa.
Hold nu op - det gav da lige en klump i halsen.

Slut for i dag.
Vi vil gå i restauranten og få lidt mad.

Vi har fået et fint værelse her på La Palmeraie i Ouagadougou.

I morgen rejser vi.

Nu er det nu.

Vi rejser i morgen.

Det er meget underligt at det er nu vi skal afsted.
Vi har ventet så længe at det er næsten umuligt at tro at vi faktisk skal afsted.

I vores stue står 4 store kufferter pakket til bristepunktet.
Vi rejser med Air France og må have 2 kufferter med hver á 23 kg.
Den ene kuffert er fyldt med tøj og legetøj til børnehjemmet. Vi har en kuffert fyldt med gaver til alle dem vi skal mødes med.
Socialministeriet, RegionsDirektøren, Ambassaden, Tolken, Formidleren osv osv osv...
Bare vi ikke har glemt nogen.

Vi har pakket tøj og legetøj til Alida. Det er en lidt sjov følelse at pakke til en datter man endnu ikke har mødt.
Vi både glæder os og frygter det kommende møde.
Tænk om hun ikke kan lide os - tænk om hun græder og ikke vil kendes ved os.
Vi kan også være heldige at hun stille og roligt accepterer at sådan skal det være. Man har lov at håbe.

I eftermiddag skal vi op til tropelægen og have den sidste indsprøjtning og i aften starter vi på malaria medicin - Malarone.

Vi har fantastiske venner som laver vores overetage færdig mens vi er i Burkina.
Uden dem kunne vi slet ikke overskue det. Hvad skulle vi dog gøre uden dem??

I morgen bliver vi afhentet herhjemme kl 5 og kørt til lufthavnen. Vi letter fra Billund kl 7.15 og så er rejsen begyndt.

En uge tilbage.

Nu er der kun en uge tilbage...

Vi rejser snart.

Vi har styr på det meste nu. René skal lige på Ambassaden igen på fredag og hente vores visum.
Vi turde ikke satse på Post Danmark.

Planer er lagt for os.
Vi bliver taget imod i lufthavnen den 3 oktober og kørt til et hotel i Ouagadougou.
Den 4 oktober bliver vi hentet på hotellet og kørt ud til Yako, hvor børnehjemmet er.
Måske skal vi lige på høflighedsvisit hos Provins Direktøren. Vi er det første danske par som skal have barn fra Yako.
Derefter skal vi ud til børnehjemmet og mødes med Alida.
Omkring den 6-7 oktober tager vi tilbage til Ouagadougou.
Her skal vi blive til den 16 oktober.
I den tid skal vi på besøg hos Socialministeriet og på Ambassaden. En helt masse papirarbejde.
Heldigvis har vi Kalifa og Moussa til at hjælpe os hele vejen igennem.

Udrejse dato fastsat.

Så skete det - vi har fået udrejse dato.

Det kom godt nok lidt bag på os for normalt har man ca 6 uger, men Jane fra AC ringede i torsdags og sagde I skal rejse den 1 eller 2 oktober.

Jeg var helt sikker på det var november hun mente, men nej - det er i oktober.

Hold da op vi fik sved på panden.

Torsdag aften fik vi en overlæge på Vejle Sygehus til at vaccinere os mod Gul Feber og Hepatitis A.

Fredag fik vi bestilt rejse

Udrejsen:
- Afgang Billund den 3.oktober 2012 kl.07:15
- Ankomst Ouagadougou den 3.oktober 2012 kl.16:15

Hjemrejsen:
- Afgang Ouagadougou den 16.oktober 2012 kl.22:40
- Ankomst Billund den 17.oktober 2012 kl.11:35

Vi får rigtigt travlt nu. Vi skal rejse om 11 dage og intet er klar.

Vi er ved at bygge om og vinduerne kommer først om 4-5 uger. Med masser af hjælp fra venner skal vi nok klare det, og vi kan næsten ikke vente på at skulle hente vores lille pige:))

Alida kan gå:)

Alida kan nu gå. 

Hun er en rigtig fin lille pige - og hun går sikkert rundt allerede. 

Kalifa har taget nye billeder af hende og sendt dem til os.

Hun vejer 7 kg.

Vi smelter helt af at se vores smukke pige stå der.

Jane fra AC fortæller os at Kalifa skal have møde med advokaten i denne uge, så hvis vi er heldige kommer der snart nyt til os.

Vi kan da heller ikke blive ved med at vente - især ikke efter de nye billeder.

Alida møder Jens og Marie:))

Jens tog sin 4 årige datter Marie med ud og besøg Alida. Kalifa tog dem med på den 2 timer lange køretur.

Det var ikke så slem en tur, sagde Jens. Det er regntid nu og det betyder at der er forholdsvis grønt.

De blev budt velkommen og præsenteret for Alida.

I denne lille filmsnas får Alida uglen og den lille bog fra os.

Selv Kalifa blev glad for at se han var i bogen.

Et lille billede mere fra Burkina

Endnu et lille billede dukkede op i mail boksen. Jens, Dorthe og Marie er blevet forenede med lille Jacob.

De fandt lige lidt tid til at få endnu et billede af Alida sendt afsted til os.

Vi er meget taknemmelige:))

Hun er en lille lækker mus <3

Alida og Uglen Hibou.

Uglen nåede Alida i går den 12 August:))

Jens og Dorthe er nu i Burkina Faso. De er ved at blive forenede med deres søn.

I går tog Jens og Marie - sammen med Kalifa, ud til Yako hvor Alida bor.
Dorthe skriver:

Alida er smuk, klog, sød og lækker. Hun kan smile, pludre, stå/næsten gå, og hun reagerer på sit eget navn. Kort sagt: Hun er ud fra vores korte og absolut uvidenskabelige vurdring helt fremme i skoene.

Det var så dejligt at få den mail. De skriver at de har en lille film-snas som vi får når de er hjemme i Danmark. Det lader sig ikke gøre at sende på det noget ustabile net i Burkina.

Dorthe skriver også:

I øvrigt er Yako en fascinerende by og pæn, ren og stille i forhold til Ouagadougou. I kan bo på børnehjemmet i nogle ganske fine, små hytter med et hæderligt myggenet for vinduet, og jeg tror ærligt talt, at det er et bedre bud end byens hotel - og så er I tæt på jeres datter.

Det er vi glade for at vide. Det lyder som om vi får en rigtig dejlig tur. Vi har været en smule bekymrede for hvordan de hytter ville være, men dette lyder fantastisk.

Alida har fået uglen og hun var meget interesseret i både den og bogen. Det er så skønt. For lidt over en uge siden sov vi med uglen, nu har Alida den.

Uglen Hibou

Et par fra vores Burkina Gruppe tog lørdag afsted for at hente deres søn i Burkina Faso.

De ville gerne tage en lille gave med til Alida fra os.
Måske - hvis vi er heldige - tager de ud til Alida's børnehjem. Det betyder friske billeder af hende.
Det kan også sagtens være, at de ikke får tid, så giver de gaven til Kalifa - og han giver den til Alida.

Vi tænkte meget over hvad vi ville give hende. Det er lidt svært at finde på, men vi kom frem til at vi ville give hende en lille hjemmestrikket ugle, som en venindes mor har strikket.
Vi tog billeder af os og uglen.

Nu håber vi at Alida kan lave en lille kobling mellem uglen og os - når vi engang kommer ned til hende.

I dag fylder Alida 1 år. Vi fejrer hende herhjemme med den ny indkøbte flagstang. Vi har hejst flaget og Dannebro vejrer fint i haven.
Vi har været oppe hos et par - Jens og Dorthe - med uglen og den lille bog vi fik lavet.
De rejser til Burkina i morgen.
Er vi heldige tager de ud til Alida's børnehjem og ellers giver de gaven til Kalifa.
Når han næste gang skal til børnehjemmet, giver han den til Alida.

Endnu en lille opdatering

Dagen efter vi fik det sidste billede fik vi en lille opdatering omkring Alida.

Hun vejer nu 7,4 kg og måler 64 cm

Vores datter vokser som hun skal og det er da helt vidunderligt.

Vi kender nogle fantastiske mennesker gennem Burkina gruppen, og de skal til Burkina Faso den 4 aug, for at hente deres søn.
De har i forvejen en fantastisk lille krudt ugle - Marie.
De tager en lille bog med billeder og en strikket ugle med til Alida. Vi sover sammen med uglen i et par nætter for hun måske kan fornemme vores tilstedeværelse. Måske den giver hende lidt tryghed.

Når bogen er færdig lægger vi lidt billeder her på bloggen.

Vi tænker at når Alida bliver lidt ældre, så kan hun selv læse bloggen og få lidt info af hvad far og mor tænkte inden de måtte bringe hende hjem.

Kære Alida - du er ønsket og vi forbereder os så godt vi kan for at du skal få et godt liv her - fyldt med kærlighed.

Alida - smukke Alida.

Vi har lige været sammen med familien Sørensen og deres 2 dejlige unger ved Vejers Stand.

De kommer også fra Burkina Faso, så selv om det er SKØNT at være sammen med dem, så kan vi godt mærke vi godt snart vil have Alida kommer hjem.

Heldigvis fik vi i dag en lille mail fra AC med nyt billede af den skønneste lille Prinsesse Alida.

Hun bliver snart 1 år. Smukke barn <3 <3

Ventetiden er STADIG lang

Om ikke ret lang tid fylder vores datter 1 år.

Hvor ville det være skønt at kunne holde hendes fødselsdag sammen med hende.

René har plaget i flere år om at få en flagstang. Nu har jeg så givet efter - tænkte - tja vi kan ikke fejre den sammen med hende, men fejres det skal det.
Jeg er nu spændt på hvornår den dukker op.

René er lige blevet opereret i skulderen - vi havde lidt travlt med at få det gjort, da han jo også gerne vil kunne bære rundt på datteren.
Han skal have en slynge på i 6 uger. I det stykke tid må han ikke bruge den. Det er hårdt at være "kommende" mor :))

Næste indlæg - jeg håber vi snart får nyt fra Burkina Faso. Vi kunne godt snart bruge en udrejse dato - eller bare et estimat.

Vi venter videre.

Nyt fra Burkina Faso

I dag er Alida 10 mdr og 3 dage.
Vi fik en mail fra AC med nye informationer og et nyt billede.

Hun vokser som hun skal.
Hun vejer 6,94 kg og er 74 cm.

Det er det vi ved indtil nu. Hun er lige blevet klippet og klædt i det fineste tøj:))

Smukke lille Alida <3

Her er Alida - smukke smukke Alida.

I dag sendte vi navne erklæringen tilbage til AC børnehjælp. Vi har nu officielt sagt ja tak til at blive hendes forælde. Det er en rigtig dejlig dag.

Nu skal vi til at gøre os klar til at kunne være de bedste forældre muligt.

ENDELIGT

ENDELIGT

I går kl ca 13 ringede Jane fra AC Børnehjælp.
Vi er blevet forældre til en lille pige på 9 måneder. Hun hedder Alida og er super smuk og dejlig.
Den 3 August 2011 blev hun født.

Da Jane havde fortalt mig en smule i telefonen og sendt mig en mail, ringede jeg til René.
Han var klar over hvad jeg ville med det samme jeg sagde, jeg har lige talt med Jane fra AC.

Indtil da havde jeg bare været overvældet, men da jeg fik René i telefonen begyndt jeg at tude - ja det gjorde vi begge.
Vi har haft aftalen om at vi skulle åbne mailen sammen - hvis vi ikke var sammen når den kom. Eftersom René arbejder i København, ville det være for slemt at skulle vente til han kom hjem.

Vi fandt begge to mailen frem - og 1 -2 -3 åbnede vi mailen.
Frem kom 3 billeder af det skønneste lille væsen man kan tænke sig.


På billederne sidder hun hos Kalifa - AC's kontakt i Burkina Fase. Han er en stor glad mand. Alle børn elsker ham og han har det største og varmeste smil.

Vi har fået en lille fin datter - hun har fået et sæt lykkelige forældre.

Nu skal vi sende papirer til AC hvor vi skriver hendes fornavn - Alida. Det har hun heddet hele tiden og det skal hun blive ved med at hedde. Det er et smukt navn og betyder "den lille bevingede"

Derefter bliver papirerne sendt til Burkina og til Statsforvaltningen.

Herefter skal vi have sendt nye billeder af os - laminerede - til AC som sender dem til Børnehjemmet.

Om 5 - 6 måneder skal vi til Burkina og hende hende - om alt går vel!

Vi ved der kan ske meget, men det vælger vi at lukke lidt ude. Vi er sikre.

Alida - vi skal nok komme og hente dig <3 <3

Ventetid - vi er så tæt på.

Vi venter og venter.

Vi synes ikke vi laver andet end at vente.

Vi går ingen steder uden telefonen. Tænk nu hvis de ringer og vi ikke hører det.

Vi er så tæt på og alligevel så langt fra.

Måske ringer de om 5 minutter - måske ringer de om 2 måneder.

Det er næsten ikke til at bære længere.

Vi har vente kuller - vi er frustrerede.

Overalt ser vi børn. Børn i alle farver. Vores øjne søger naturligt alle de smukke mørke børn vi ser.

Vi venter og venter.

General forsamling i Burkina gruppen

Vi var til general forsamling i Burkina Faso gruppen lørdag den 10 marts.

Det var en rigtig dejlig dag. Vi var lidt bekymrede om det ville være for hårdt for os at se alle de skønne unger.
Det var det ikke. Det vi opdagede var at vi var meget opløftede da vi kørte.

Vi mødte kun søde mennesker med rigtigt aktive og frække unger.

Det var dejligt at finde et netværk med sådan en gnist.

Vi mødte store børn og små børn. Der var også forældre som endnu ikke havde mødt deres barn, men som havde taget billeder med. Der var flere som os, der endnu ikke er blevet forældre.

Det her netværk kommer vi til at bruge. Det ved vi allerede nu.

Vores venner Heidi og Carsten var af gode grunde ikke med til General forsamlingen.
De er i øjeblikket i Burkina Faso og hente deres søn Adam.
De har allerede en datter derfra - Nadia som er 4 år.

De har været en stor medvirkende årsag til vi valgte Burkina Faso.
De har tålmodigt svaret på alle vores spørgsmål og støttet os hele vejen igennem forløbet.
De ved hvad det betyder at være frustreret over det hele står stille - de ved også hvordan det føles når man så pludseligt rykker på listen.
Det har været helt uvurderligt at have dem i baghånden.

Nu glæder vi os bare til at de kommer hjem - forhåbentligt med nyheder omkring situationen i Burkina i øjeblikket.

Vi glæder os til at tage imod dem i lufthavnen.

Baobab

Vi har startet denne blog så vores venner og familie kan følge med i vores eventyr.

Vi vil her løbende skrive når vi har nyheder som vi vil dele med jer.

Vi er i øjeblikket på venteliste til barn fra Burkina Faso. Så snart vi får barn i forslag vil vi opdatere bloggen.

I er velkomne til at skrive til os her. Vi ser frem til at kunne komme med gode nyheder.


Vi har valgt Baobab træet som vores første billede her, da det har stor betydning for Burkinerne og for os symboliserer det tryghed og styrke i et ellers skrøbeligt liv.