Det er nu kun 2 måneder siden vi boede på hotellet i Ouagadougou.
Det er slet ikke til at forstå at det ikke er længere tid siden.
Den 6. oktober kørte vi fra Yako for sidste gang. Den 6. december er vi endeligt færdige med ombygningen. Det har været noget slidsomt for hele den lille familie, men vi er kommet godt ud på den anden side:))
Alida har klaret det så fint. Hun er påbegyndt tilknytningen til os. Hun vil så gerne kramme og kysse, men hun holde en klar distance til andre mennesker. Af samme grund lærer vi hende stadig at give hånd. Det giver en naturlig distance til folk.
Vi er så glade for vi fik lov til at blive hendes forældre.
Hun har oplevet så meget i sit liv, at man næsten ikke kan forstå det. Vi forsøger at give hende faste og trygge rammer, og det lykkes meget godt.
Vi er alle ved at falde til i de roller vi har i familien.
Byggeriet har stået på hele den tid Alida har boet hos os, men selv om der har været meget larm og støv har hun klaret det fantastisk.... Her er hun ved at måle væggene:))
Første gang med sne... hun var slet ikke tilfreds. Hun er lige lidt lille til at forstå at sne er helt fantastisk. Hun rørte ved det - det var koldt og slet ikke sjovt.
Mere byggeri - Alida har været med i alle processerne og det har været sjovt at se hendes opfindsomhed. Her hjælper hun far med at hive den gamle gulvbelægning af:))
De nye gulvebrædder skulle inspiceres.. Det var sjovt at klatre på dem. Det kan man få meget tid til at gå med.
Hyggestund med far i den nye del af stuen. Endeligt - det er færdigt:))
Alida Charmetrold - hun er en dejlig glad pige, som elsker at vise sig frem - se far og mor... jeg er lige her:))

Ingen kommentarer:
Send en kommentar