Dagen efter vi fik det sidste billede fik vi en lille opdatering omkring Alida.
Hun vejer nu 7,4 kg og måler 64 cm
Vores datter vokser som hun skal og det er da helt vidunderligt.
Vi kender nogle fantastiske mennesker gennem Burkina gruppen, og de skal til Burkina Faso den 4 aug, for at hente deres søn.
De har i forvejen en fantastisk lille krudt ugle - Marie.
De tager en lille bog med billeder og en strikket ugle med til Alida. Vi sover sammen med uglen i et par nætter for hun måske kan fornemme vores tilstedeværelse. Måske den giver hende lidt tryghed.
Når bogen er færdig lægger vi lidt billeder her på bloggen.
Vi tænker at når Alida bliver lidt ældre, så kan hun selv læse bloggen og få lidt info af hvad far og mor tænkte inden de måtte bringe hende hjem.
Kære Alida - du er ønsket og vi forbereder os så godt vi kan for at du skal få et godt liv her - fyldt med kærlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar