Vi var til general forsamling i Burkina Faso gruppen lørdag den 10 marts.
Det var en rigtig dejlig dag. Vi var lidt bekymrede om det ville være for hårdt for os at se alle de skønne unger.
Det var det ikke. Det vi opdagede var at vi var meget opløftede da vi kørte.
Vi mødte kun søde mennesker med rigtigt aktive og frække unger.
Det var dejligt at finde et netværk med sådan en gnist.
Vi mødte store børn og små børn. Der var også forældre som endnu ikke havde mødt deres barn, men som havde taget billeder med. Der var flere som os, der endnu ikke er blevet forældre.
Det her netværk kommer vi til at bruge. Det ved vi allerede nu.
Vores venner Heidi og Carsten var af gode grunde ikke med til General forsamlingen.
De er i øjeblikket i Burkina Faso og hente deres søn Adam.
De har allerede en datter derfra - Nadia som er 4 år.
De har været en stor medvirkende årsag til vi valgte Burkina Faso.
De har tålmodigt svaret på alle vores spørgsmål og støttet os hele vejen igennem forløbet.
De ved hvad det betyder at være frustreret over det hele står stille - de ved også hvordan det føles når man så pludseligt rykker på listen.
Det har været helt uvurderligt at have dem i baghånden.
Nu glæder vi os bare til at de kommer hjem - forhåbentligt med nyheder omkring situationen i Burkina i øjeblikket.
Vi glæder os til at tage imod dem i lufthavnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar