Vi er ankommet til Ouagadougou.
Vi tog afsted i morges. Ole kom og hentede os kl 5. De 4 kæmpe kufferter blev losset i bilen og afsted det gik.
Vi nåede at checke ind og drikke en kop kaffe, inden jeg (Susanne) blev utålmodig og ville til gate.
Turen med Air France er gået upåklageligt. Dejligt personale og ret god mad ombord.
Vi mødte endda en fransk steward som havde arbejdet på Grønland i 1990 og han talte fint dansk.
Han trængte virkeligt til at få talt dansk!!
Et lille ophold på 1 1/2 time i Paris efterfulgt at en time i Niger og så....... Ouagadougou.
Kalifa hentede os i lufthavnen og tog os med til Hotellet. Sikke dog et skønt menneske at møde. Det er lige som om man har kendt ham længe.
Han er glad og smilende. Han griner og pludrer løs på fransk og engelsk.
Kalifas søn Moussa kom til hotellet. Vi fik lidt at drikke og gik igennem planerne for de næste par dage.
I morgen bliver vi hentet fra hotellet kl 8. Vi har allerede fået en chauffør som skal bo sammen med os og Moussa i Yako. Vi skal være der i ca 3 dage.
Turen til Yako er på 110 km og tager et par timer.Vi tager til hotellet og får indlogeret os.
Dernæst går turen til Regions Direktøren som officielt vil byde os velkommen......
Og så... Alida.
Kalifa fortalte at da vi skulle have lavet pas til Alida hernede viste han hende vores pasfoto, og hun sagde mama og papa.
Hold nu op - det gav da lige en klump i halsen.
Slut for i dag.
Vi vil gå i restauranten og få lidt mad.
Vi har fået et fint værelse her på La Palmeraie i Ouagadougou.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar