Nu er den første uge gået.
Det er gået over al forventning.
Vores lille pige er så glad og mild. Hun vågner med et smil om morgenen. Hun vil gerne nusse lidt og bruger god tid på at prikke sine små fingre ind i vores mund og næse.
Morgnerne forløber godt. Hun vil så gerne have hirsegrød med lidt banan og æble i.
Vi holder i hånden og grøden suser ned.
Vi har brug meget tid på at lege på gulvet og gå ture med barnevognen. Vi har været så sammen hele tiden og lærer hinanden at kende.
Hun er så glad. Nu ved vi at middagssøvnen er meget vigtig at overholde, og at hun skal have meget at spise.
Hun har noget vokseværk at indhente.
Hun går næsten.. hun prøver til hele tiden og går 4-5 skridt. Hun er ikke pivet for hun falder ret meget, men okser bare løs og op igen.
Vi er så glade og taknemmelige for vi har fået lov til at blive hendes forældre.
Tiden fremover ser lys ud og vi glæder os til at lære hende lidt bedre at kende.
René er jo begyndt at præge hende i stor stil.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar