Efteråret viser sig fra den gode side.

Nørreskoven i Vejle er så dejlig.

Vi tog op til Hanne, Michael og lille Victor lørdag formiddag.
Der var friskbagte boller og hygge.

Victor er lidt større end Alida, og det til trods for han er 9 mdr og hun snart bliver 15 mdr.

Vi blev alle pakket godt ind og tog i skoven. Der var is på pytterne men skoven var smuk i solskin.

I dyrehaven stillede dyrene op til fotografering. Smukke dyr - Alida sov dog på det tidspunkt så vi må derind igen en anden dag.

Første uge er gået

Nu er den første uge gået.

Det er gået over al forventning.

Vores lille pige er så glad og mild. Hun vågner med et smil om morgenen. Hun vil gerne nusse lidt og bruger god tid på at prikke sine små fingre ind i vores mund og næse.

Morgnerne forløber godt. Hun vil så gerne have hirsegrød med lidt banan og æble i.

Vi holder i hånden og grøden suser ned.
Vi har brug meget tid på at lege på gulvet og gå ture med barnevognen. Vi har været så sammen hele tiden og lærer hinanden at kende.

Hun er så glad. Nu ved vi at middagssøvnen er meget vigtig at overholde, og at hun skal have meget at spise.
Hun har noget vokseværk at indhente.

Hun går næsten.. hun prøver til hele tiden og går 4-5 skridt. Hun er ikke pivet for hun falder ret meget, men okser bare løs og op igen.

Vi er så glade og taknemmelige for vi har fået lov til at blive hendes forældre.

Tiden fremover ser lys ud og vi glæder os til at lære hende lidt bedre at kende.

René er jo begyndt at præge hende i stor stil.

Home Sweet Home

Vi er hjemme og alle har det, efter omstændighederne, godt.

Vi havde ikke internet forbindelse de sidste dage vi var i Burkina Faso.
Tirsdag den 16 oktober pakkede vi alle vores ting sammen og sagde farvel til Ouagadougou.

Kalifa og Moussa kom og kørte os i lufthavnen kl 20.
Der sad vi så - på rad og række og stirrede ud i luften til vi skulle med flyet.
Den der tog det pænest var Alida.

Da vi kom i luften fik hun charmet sig ind på personalet, som sprang rundt for hende. Hun elskede det der med at flyve. Forældrene var lidt nervøse, men pigen var i sit es.
Hun fik sin flaske og blev lagt i babyliften foran os på væggen. Der sov hun i 3 1/2 time. Vi tog hende op og skiftede hende. Hun tullede og hyggede og så var vi i Paris.

I Paris lufthavn havde vi 4 timer. Alida spise lidt og sov lidt. Tiden var ikke lang for hende.
Den medbragte bæresele vi lånte af "moster" Karin var dejlig. Hver gang hun så den vidste hun at hun skulle med, og blev utålmodig.

Vi tog fra Paris til Billund. Et par timer hvor Alida charmede og spise riskiks.

Ankomsten i Billund var lidt overvældende. Vi landende kl 11.35 og var trætte hele banden.
Der var ikke mange med så bagagen havde vi med det samme.

Bag glasruden stod masser af venner og familie med flag.
Vi blev modtaget af dejlige mennesker som glædede sig til at byde os og Alida velkommen hjem. Ude i ankomsthallen stod masser af gaver, kager og champagne.
Alida var lidt betuttet men tog også det i stiv arm.

























Efter alle de dejlige mennesker havde kysset, klappet og givet gaver, og vi havde skålet, kørte Ole os hjem.
Hjemme - ja vi bor jo stadig i flytte kasser, men Ole havde lavet vores overetage færdig mens vi var væk.
Tapetseret, lagt loft og tæppe. Helt overvældende.

















Vi var alle trætte, så efter Alida fik rundvisning i sit nye hjem faldt vi om på sofaen og fik et par timer.

Søde Marianne havde lavet Moussaka som vi bare skulle smide i ovnen.
Kl 19.10 havde Alida fået aftensmad og flaske og blev lagt i sin nye tremme seng. Hun lagde sig ned og faldt omgående i søvn.

Vi lå i vores seng i vores nye soveværelse og stirrede ud i mørket.
Vores datter lå og sov trygt på sit værelse. Babyalarmen stod på højeste styrke men kun tungt åndedrag kunne høres.

Helt uvirkeligt - endeligt.

En hurtig opdatering med vi har netforbindelse

Vi har det alle godt.

Vi har ikke haft net forbindelse de sidste par dage.
Strømmen har været on/off.

Vi er pakkede og klare til at komme hjem. Vi skal snart have aftensmad. Vi skal være i lufthavnen kl 20.
Vi er hjemme i Billund i morgen onsdag kl 11.35.

I går var vi ude og shoppe souvenir og hygge. Her er så ulideligt varmt og luftfugtigheden er meget høj.

Lille skiden bliver mere og mere fræk. Hun er ved at vågne op til at være en del af en familie.

Vi GLÆDER os til at komme hjem til alt det vante så vi kan lære hende at kende, og hun kan blive tryg ved os.

Alle er friske igen

Hold nu op.
Vi har været igennem møllen alle sammen nu.

Alida med bylder og betændelse samt diarré.
Hun er fin igen - stadig lidt problemer med maven, men det går over når vi kommer hjem.

René viste sig at have halsbetændelse, så han fik noget totalt godt medicin. Han er ovenpå igen.

Jeg fik den dumme byld på armen, som desværre voksede meget. Som familiemedlem nr 3 var jeg så på hospitalet i går.
Heldigvis skulle der ikke skæres. PYYYYY. Jeg fik noget medicin og noget creme. Bylden kommer af insekt bid. Skulle der ligge æg derinde så slår antibiotikaen dem ihjel.

I går var vi på den Danske Ambassade. Vi mødte visekonsulen Anja. En dejlig kvinde.
Alida fik sit danske pas. Nu kan vi tage hende med hjem. Hun er dobbelt statsborger nu.
Altså har hun både burkinsk og dansk pas.

Lige nu ligger Alida og sover. Vi skal ud i aften med Kalif, Moussa, Jette, Michel og Anja. Vi skal spise sammen. Det bliver hyggeligt.

Vi nyder selvfølgeligt at være her.... men vi vil gerne hjem. Det er ikke så nemt at have en hverdag på et hotel.

Dagene begynder at ligne hinanden. Det gør de også derhjemme, men der kan man da fornøje sig med at vaske tøj og gøre lidt rent:))

Hospital besøg

Tirsdag aften fik René feber.
Han klagede over han frøs og krøb i seng med en langærmet trøje på.
Onsdag vågnede han og havde 40 i feber. Han var i sengen det meste af dagen. Vi havde noget penicillin med hjemmefra som vi gav ham.
Alida og jeg tullede rundt det meste af dagen alene og fik tiden til at gå.
I morges vågnede René så med 39,8 og vi besluttede at han skulle til lægen.

Der konstaterede de han har halsbetændelse - som ikke smitter. Han fik nogle gode ting og sager og allerede her til aften er feberen faldet.
På hospitalet tog de prøver på både Alida og René for Malaria. Ingen af dem har det. Desuden fik vi resultatet af prøven på Alidas maveindhold. Ingen parasitter så det er super.

Min byld på armen er en anden historie.. den vokser godt her til aften og ser ud til at udvikle lidt blodforgiftnig, så lægen må konsulteres for 3. gang i morgen.
De blegfede danskere er kommet til det store udland.

Ellers har vi hygget. Hun udvikler sig til en lille fræksak

Forbindelsen er lidt dårlig her til aften, så der kommer ikke flere billeder fra i dag.

Ren afslapning

I dag har været en slappe dag.

Det er svært at styre aircondition og små børn har vi fundet ud af. Kl 3 i nat vågnede jeg ved det var koldt. Alida pylrede og jeg tog hende op i sengen. Hun var iskold.
Det er ikke nemt at sove sammen med en lille torpedo pige.
Hun tonser rundt i sengen.
Vi må alligevel være faldet i søvn igen, for jeg vågnede kl 7.30.
Kl 8 vækkede jeg Alida. Hun sov som en sten.
Hun er rigtig dejlig at vågne for hun smiler med det samme hun slår øjnene op.

Hendes bylder ser allerede mindre ud og såret bag øret ser bedre ud.
Hendes mave er stadig i uorden, så efter råd og vejledning fra andre adoptanter fra Burkina Faso, forsøgte vi som  med lidt medbragt rugbrød.
Det gled fint ned.
Vi har leget og slappet af. René og Alida går nogle ture rundt på hotellets areal. De hygger og sludrer.

Inden middagsmaden tog René Alida med i hotellets pool. Hun er lidt forsigtig omkring det. Hun kan godt lide at have fødderne i vandet, men det der med hele kroppen det er lidt vildt.
Godt mor sidder klar på kanten med håndklæde.

Hun har fået det bedre i dag. Hun finder sig i at indtage alle medikamenterne og få renset sår. Hun er bare så dygtigt. Maven er stadig i uorden, men vi får at vide på torsdag aften hvad måske er årsagen.

Hun spiser godt og er i godt humør.

Til aften hyggede vi lidt med Moussa. Bestilte ris og tomatsovs til Alida, som vi tog med på værelset.

Efter hun havde spist tog vi hende med i den udendørs restaurant. Jette fra AC og Michel ankom her til aften.

Hyggeligt at få hilst på dem. De skal rundt i provinsen en tur.

Dejlige mennesker og det er tydeligt at de har det rigtigt godt med Kalif og Moussa.

I morgen skal vi spise frokost med dem og med Anja som arbejder på den Danske Ambassade.

Da Alida var ved at være træt gik vi over til os selv, og nåede lige at få bleen af en storsmilende pige som satte sig på gulvet og afleverede dagens største portion. Naturligvis nåede hun at sjaske rundt i det inden vi fik hende op. 

Godt hun bliver skiftet lige ved siden af bruseren. Den bliver flittigt benyttet, og hun bliver spulet 3-5 gange om dagen.  

Det kan hun godt lide så ingen problemer der.

Hun blev lagt sammen med flasken og faldt i søvn med det samme.

I morgen venter en ny dag - lad os se hvad den bringer.

En begivenhedsrig dag.

I dag har været hektisk.

Alida har små betændelses knopper over det hele, men dem bag øret har udviklet sig til bylder som er revnet. Det er rigtigt synd for hende, men hun tager det hele i stiv arm.
Hun har stadig ret voldsom diarré.
Moussa kom kl 9 og tog os på privathospital. Vi betalte den famøse sum af 5000 Burkiner CFA Francs - svarer til 55 kroner. Så må vi tilgengæld komme gratis de næste 2 uger.

En læge konstaterede at det var rigtigt at det var skidt, og vi blev sendt videre til en anden læge. Hun rensede bylderne - uden Alida sagde et kny. Moderen var nok lige lidt utilpas.
Vi fik en masse medikamenter med hjem. Heldigvis kunne Moussa forklare og fortælle hvad det nu lige var vi skulle gøre.
Vi fik desuden en lille kop med hjem til afførings prøve. Den kunne Moussa så aflevere på hospitalet kl 14. Vi får besked på torsdag - hvad er kan være galt.

Dagens høst til Alida

Efter endt middagslur tog vi ud til Social Ministeriet for at få styr på alle de officielle papirer.
Kalifa og Moussa tog os med derud, sammen med Alidas sagsmappe.
Vi mødte den skønneste kvinde derude. Hun står for alle adoptioner i Burkina Faso. Stor smilende højtrystet kvinde. Hun elskede Alida og tog sit eget kamera op for at tage billeder af hende.
Vi skrev i hendes bog - hvor alle adoptanter skriver et lille minde og sætter billede ind af Alida.
Det bruger hun til at mindes når vi en gang om året skriver vores rapport til hende.














Turen hjem fra ministeriet gik helt fint. Indtil da havde Alida været rædselsslagen for at køre bil, men nu slappede hun af og ville stå på mine ben. Well - der er så mange knallerter på den tid af dagen, at vi alligevel snegler os afsted, så det fik hun lov til. Hun skal bruge sine benmuskler så meget som muligt. Hun tog fat i "panik håndtaget" og betragtede verden glide forbi.

Hjemme på hotellet satte vi som sammen med Kalifa og Moussa og fik styr på dokumenterne. Vi fik dem gennemgået og så stempler osv.

Nu er der ingen som kan gøre krav på Alida. Hun er officielt dansk statsborger og alle processer i forholdt til Burkina Faso er afsluttet. Den officielle del foregik med Alida som tilsynsførende

Nu mangler vi bare lige den danske Ambassade på torsdag så er alt som det skal være og vi kan slappe af.

I skal her til sidst ikke snydes for at se Alidas møde med - ja - Alida. Hun synes selv hun er ret så charmerende. Spejlet er fantastisk at snakke til.. Vi ved ikke hvad hun siger men hun fører samtaler og griner til sig selv. Far er da også vildt imponeret af den lille charmetrold.

Slappe af tid på hotellet.

Det er en fornøjelse at have Alida hos os. Hun er en skøn lille pige - gad vide hvor mange gange man må sige det??
Hun var så træt, så træt i går aftes at hun ville sove allerede kl 18.30.
Hun fik sin godnat flaske og blev placeret på madrassen på gulvet under det medbragte myggenet.
Hun sov næsten med det samme.
Kl 6.55 i morges moslede hun rundt og kom op i vores seng.
Totalt morgenhygge. Dejligt at vågne op sammen.
Hun er en kærlig lille pige, som bare elsker at nusse.

Lige nu ligger jeg på sofaen og skriver på bloggen, mens René og Alida udforsker hotel arealerne.
Hun har sovet til middag og spist yoghurt så hun er rigtig frisk og frejdig.

Moussa kommer i morgen tidlig - vi vil gerne lige have en læge til at kigge på hendes betændte knopper og ørerne. Det er ikke umiddelbart alvorligt, men bare for en sikkerheds skyld.

Her ligger Alida og sover midt i en leg:))

Familien er samlet:))

Vi er tilbage i Ouagadougou - nu med Alida.
Det har været et par begivenhedsrige dage og vi er små trætte.

Det hele startede lidt skævt. Den chauffør vi havde bestilt til at hente os og al vores bagage dukkede ikke op.
Kalifa blev utålmodig - der var jo ting vi skulle nå.
Han sagde - så kører jeg jer. Det betød vi på ingen måde kunne have al vores bagage med.
I må tage det vigtigste med og lade resten være tilbage i rummet til I kommer tilbage.
Der stod vi og skulle vælge 2 kufferter af de 4 vi havde med. Den ene var udelukkende til børnehjemmet og den anden ville så skulle pakkes til os.
I receptionen på hotellet forsøgte vi så at få alt det vigtige sorteret fra....

Afsted vi kom. Moussa vores tolk, Kalifa repræsentanten for AC - René og jeg.

Yako er en meget fattig by. Det er næsten ikke til at beskrive.
Der er meget slum.
Vi mødtes med Albertine. Hun er børnehjems lederen. En helt fantastisk dame som har besluttet at gøre bare lidt for de efterlade børn i Yako

Vi blev indlogeret på et hotel i Yako onsdag. Det må siges at være det mest skrabede værelse jeg nogensinde har set.
Vi tog turen ud til Regions Direktøren og blev præsenteret. Han accepterede formelt at vi kom og ville adoptere Alida.
Vi sad på hans kontor og fik en snak. Han var klar over at vi gerne ville ud og mødes med Alida, så formaliteterne samt det obligatoriske billede blev overstået.

Børnehjemmet viste sig efter usikker kørsel i Yakos gader. Knallerter og æsler præger billedet i gader fyldt med skrald og mennesker.

Da vi ankom til børnehjemmet var det middag. Det var over Alidas middagsmads tid og sovetid.
Det skulle vise sig at være ret uheldigt.

Vi blev placeret på 2 stole og et par kvinder kom ud med børn indhyllet i stof. Vi skulle vælge et barn. Det var tradition. Vi pegede på et barn, som så ikke var Alida men vi kunne jo se det ikke var hende, så det var i orden.

Alida var supertræt. Hun klyngede sig til Leone som en lille tæge. Hun plantede hende så i armene på mig. Det resulterede i en fulstændig utrøstelig pige. Ikke sjovt for nogen af os.
Jeg fik lov til at give hende lidt ris og fisk, men hun var ikke glad.
Hun ville hverken lade René eller mig komme tæt på.

Vi blev enige om at lade hende sove og vi tog tilbage på hotellet.
Vi ville lyve hvis vi sagde at det ikke berørte os. For det var lidt hårdt. Hun var sulten og træt og helt overvældet.

Efter hendes middagslur tog vi igen derud. Hun blev lidt betuttet, men vi gik på skift med hende og det var en helt anden oplevelse. Hver gang hun så Leone ville hun over til hende - meget naturligt, men hun var til at aflede.
Vi gav hende aftensmad og badede hende - overgav hende til Leone og tog hjem.

Hotellet en heeeelt anden historie. Ved ikke om jeg skal fortælle om den manglende vand i hanerne, eller stømsvigtene??

Dagen efter tog vi tidligt ud til Børnehjemmet - de havde ordnet morgenmad til os. Leone holdte sig uden for synsvidde og det gik som smurt. Alida var glad og tilfreds, og da vi ville give hende til Leone før middags luren sagde hun at vi kunne tage hende med på hotellet så kunne hun sove der.
På hotellet som hun og vi tog tilbage på børnehjemmet med hende. Vi spiste aftensmad og Leone mente godt vi kunne have hende om natten også.
Natten forløb ok - bortset fra hun kom med nogle prutter som fyldte bleen på rekord tid. Og hun sendte stråler ud over badeværelses gulvet.
Det er til at komme over - hvis man har vand.
Heldigvis havde vi - forudseende som vi jo er - fyldt 2 spande med vand.
René klarede det hele med oprejst pande. Den første ble var en voldsom udfordring - men han tog turbo prutterne med sindsro.

Efter en lang og varm nat stod vi op.. fik bad - hurraaaaaa - vand i hanerne.
Moussa og René arrangerede morgenmad og vi spiste sammen.
Alida snuppede sig derefter en lille lur på tæppet på gulvet.
Kalifa kom og hentede os.
I dag skulle vi jo "hjem" til Ouagadougou så vi skulle holde afskedsfest på børnehjemmet.
Vi købte sodavand, vand og 25 kg ris.
Albertine var glad for vi havde det så godt med Alida, der ikke ænsede Leone ret meget, men sad hos René og jeg på skift.
Alt var godt og vi sagde pænt farvel og rejste hjem.

Nu sidder vi på vores "gamle" værelse. Værelse 6.
René har lige givet Alida en flaske og sidder hos hende. Vi har ikke fået barnesengen endnu. Det gør det lidt svært at lade hende ligge på sengen selv.
Vi er glade og trætte.

Ankomst Ouagadougou

Vi er ankommet til Ouagadougou.

Vi tog afsted i morges. Ole kom og hentede os kl 5. De 4 kæmpe kufferter blev losset i bilen og afsted det gik.
Vi nåede at checke ind og drikke en kop kaffe, inden jeg (Susanne) blev utålmodig og ville til gate.

Turen med Air France er gået upåklageligt. Dejligt personale og ret god mad ombord.
Vi mødte endda en fransk steward som havde arbejdet på Grønland i 1990 og han talte fint dansk.
Han trængte virkeligt til at få talt dansk!!

Et lille ophold på 1 1/2 time i Paris efterfulgt at en time i Niger og så....... Ouagadougou.

Kalifa hentede os i lufthavnen og tog os med til Hotellet. Sikke dog et skønt menneske at møde. Det er lige som om man har kendt ham længe.
Han er glad og smilende. Han griner og pludrer løs på fransk og engelsk.
Kalifas søn Moussa kom til hotellet. Vi fik lidt at drikke og gik igennem planerne for de næste par dage.

I morgen bliver vi hentet fra hotellet kl 8. Vi har allerede fået en chauffør som skal bo sammen med os og Moussa i Yako. Vi skal være der i ca 3 dage.
Turen til Yako er på 110 km og tager et par timer.Vi tager til hotellet og får indlogeret os.
Dernæst går turen til Regions Direktøren som officielt vil byde os velkommen......
Og så... Alida.

Kalifa fortalte at da vi skulle have lavet pas til Alida hernede viste han hende vores pasfoto, og hun sagde mama og papa.
Hold nu op - det gav da lige en klump i halsen.

Slut for i dag.
Vi vil gå i restauranten og få lidt mad.

Vi har fået et fint værelse her på La Palmeraie i Ouagadougou.

I morgen rejser vi.

Nu er det nu.

Vi rejser i morgen.

Det er meget underligt at det er nu vi skal afsted.
Vi har ventet så længe at det er næsten umuligt at tro at vi faktisk skal afsted.

I vores stue står 4 store kufferter pakket til bristepunktet.
Vi rejser med Air France og må have 2 kufferter med hver á 23 kg.
Den ene kuffert er fyldt med tøj og legetøj til børnehjemmet. Vi har en kuffert fyldt med gaver til alle dem vi skal mødes med.
Socialministeriet, RegionsDirektøren, Ambassaden, Tolken, Formidleren osv osv osv...
Bare vi ikke har glemt nogen.

Vi har pakket tøj og legetøj til Alida. Det er en lidt sjov følelse at pakke til en datter man endnu ikke har mødt.
Vi både glæder os og frygter det kommende møde.
Tænk om hun ikke kan lide os - tænk om hun græder og ikke vil kendes ved os.
Vi kan også være heldige at hun stille og roligt accepterer at sådan skal det være. Man har lov at håbe.

I eftermiddag skal vi op til tropelægen og have den sidste indsprøjtning og i aften starter vi på malaria medicin - Malarone.

Vi har fantastiske venner som laver vores overetage færdig mens vi er i Burkina.
Uden dem kunne vi slet ikke overskue det. Hvad skulle vi dog gøre uden dem??

I morgen bliver vi afhentet herhjemme kl 5 og kørt til lufthavnen. Vi letter fra Billund kl 7.15 og så er rejsen begyndt.