Hverdagen ændres igen.

Vi har haft det helt fantastisk de sidste 3 1/2 måned.

Alida har vænnet sig til at være sammen med os. Vi er ikke i tvivl om hun ved hvor hun hører til og at vi har fået lov til at være far og mor.
Hun er en sød og kærlig pige. Vi tænker dagligt på hvor heldige vi har været med denne skønne datter vi har fået.

Hver aften når René komme hjem springer hun glad rundt og siger far - far - far - faaaaaar. Hun er lykkelig og løber rundt og fjoller - samtidig med hun har verdens dejligste smil på. René er hjemme kl 18 hver dag. Alida kommer i seng kl 19.30 senest, så de har tiden om aftenen sammen. Det nyder de begge to i fulde drag.

Alida startede i dagpleje midt i marts - ganske få timer om dagen, men vi har bare fået en fantastisk dagpleje. Hun hedder Yvonne og har 4 voksne børn og hun er, lidt som Susanne, kontant i det. Hun er glad og elsker børn. Hun er allerede så glad for Alida. Alida er også glad for hende. Om morgenen går  Alida hen og tager Yvonnes hånd, så vinker de til mor og går ind og leget.

I sidste uge prøvede Alida for første gang at være i dagplejen fra kl 8.30 og til kl 15.30. Det fint for Alida - moderen syntes godt nok det var en lang dag.

Vi er så glade for hun er glad når hun kommer hjem. Susanne har fået et nyt job og starter 1. Maj. Vi var lidt skeptiske, men Alida er en sej lille pige.

Hun takler de fleste situationer med ro og underfundighed. Vi var på Lolland og besøge Susannes Kusine. Færgeturen var en dejlig rejse med en nysgerrig Alida i vinduet.

Vi har haft 2 besøg af Statsforvaltnigen. Vores sagsbehandler er glad på vores vegne og hun smelter lidt hver gang hun er her.

Nu er Alida 80 cm høj og vejer 11,3 kg. Fødderne er vokset til 12 cm.

Hun er stadig ikke så høj men vægten er godt med.

Hun er motorisk rigtig dygtig og hun taler godt. Hun gentager alt og husker ord fra gang til gang.

I dag købte vi små ørestikker til hende. Hun fik som helt lille huller i ørerne på børnehjemmet og de huller var ikke groet til. Nu håber vi at hun vænner sig til at have ørestikkerne i.

Vi er glade og stolte af hende. Vi belønnes med kram og kys hver dag. Jeg er sikker på man ikke kan blive mere lykkelig end vi er lige nu.

Julen 2012

Nu er julen overstået.

Det har været skønt at have Alida her til jul.

Hun er godt nok så lille at hun ikke forstår det helt, men hun har været glad og tilfreds.

Julen blev i år fejret herhjemme i Hobbit Huset. Farmor og Farfar kom den 23. og blev til 2. juledag.
Det var godt for dem at have så meget tid med Alida, for de bor langt væk. Til daglig ser de ikke lige hinanden.
Alida blev hurtig tryg ved dem og især farmor måtte gå rundt og rundt med Alida i hånden. Hun elsker at hente en af os og bare tulle rundt.

Hans og Marianne kom forbi med Alidas gave - den blev åbnet med det samme - en skøn stol med små kugler i.

Vi startede blidt op med at åbne mormors gave den 23. Det var en ko-xylofon. Til stor morskab for Alida.
Den 24. gik med at forberede julemad og hygge.
Vi havde besøg af min bror HC og hans 2 børn. Mette hans kone kom om eftermiddagen - hun skulle arbejde. Det er der jo nogen der skal.

Morfar og Vibeke kom også - så der var fuld hus.

Vi dansede om juletræet allerede kl 17 første gang. Alida synes det var fantastisk. Hun travede rundt og rundt og kunne slet ikke forstå det skulle slutte. Så åbnede hun nogle gaver med far.
Vi spiste den skønne julemad - morfar og Vibeke kom med gås og sovs - Mette stod for Risalamanden.

Alida åbnede en sidste gave inden hun kom i seng - mæt og træt.

Faster Helle kom til at gå amok med gaver ..... selv en gave til mor og far fra Alida var der - med hjælp af faster Helle....

Den 25. startede med flere gaver til Alida.
Hun forstår godt at gaverne skal åbnes og at der er sjove ting indeni.

Det er hårdt arbejde at være en lille pige med masser af gaver, men hun har leget og været glad.

Selv Lisbeth og Bent kom med en gave - en skøn ugle som Alida bruger til at ligge på.

Julen har været helt fantastisk - i morgen står det nye år for døren.... den skal bruges med et andet par som har 2 smukke børn - også fra Burkina...
Vi glæder os.

ombygning, sne og hygge

Det er nu kun 2 måneder siden vi boede på hotellet i Ouagadougou.

Det er slet ikke til at forstå at det ikke er længere tid siden.

Den 6. oktober kørte vi fra Yako for sidste gang. Den 6. december er vi endeligt færdige med ombygningen. Det har været noget slidsomt for hele den lille familie, men vi er kommet godt ud på den anden side:))

Alida har klaret det så fint. Hun er påbegyndt tilknytningen til os. Hun vil så gerne kramme og kysse, men hun holde en klar distance til andre mennesker. Af samme grund lærer vi hende stadig at give hånd. Det giver en naturlig distance til folk.

Vi er så glade for vi fik lov til at blive hendes forældre.

Hun har oplevet så meget i sit liv, at man næsten ikke kan forstå det. Vi forsøger at give hende faste og trygge rammer, og det lykkes meget godt.
Vi er alle ved at falde til i de roller vi har i familien.

 Byggeriet har stået på hele den tid Alida har boet hos os, men selv om der har været meget larm og støv har hun klaret det fantastisk.... Her er hun ved at måle væggene:))

 Første gang med sne... hun var slet ikke tilfreds. Hun er lige lidt lille til at forstå at sne er helt fantastisk. Hun rørte ved det - det var koldt og slet ikke sjovt.

 Mere byggeri - Alida har været med i alle processerne og det har været sjovt at se hendes opfindsomhed. Her hjælper hun far med at hive den gamle gulvbelægning af:))

 De nye gulvebrædder skulle inspiceres.. Det var sjovt at klatre på dem. Det kan man få meget tid til at gå med.

 Hyggestund med far i den nye del af stuen. Endeligt - det er færdigt:))

 Alida Charmetrold - hun er en dejlig glad pige, som elsker at vise sig frem - se far og mor... jeg er lige her:))

Efteråret viser sig fra den gode side.

Nørreskoven i Vejle er så dejlig.

Vi tog op til Hanne, Michael og lille Victor lørdag formiddag.
Der var friskbagte boller og hygge.

Victor er lidt større end Alida, og det til trods for han er 9 mdr og hun snart bliver 15 mdr.

Vi blev alle pakket godt ind og tog i skoven. Der var is på pytterne men skoven var smuk i solskin.

I dyrehaven stillede dyrene op til fotografering. Smukke dyr - Alida sov dog på det tidspunkt så vi må derind igen en anden dag.

Første uge er gået

Nu er den første uge gået.

Det er gået over al forventning.

Vores lille pige er så glad og mild. Hun vågner med et smil om morgenen. Hun vil gerne nusse lidt og bruger god tid på at prikke sine små fingre ind i vores mund og næse.

Morgnerne forløber godt. Hun vil så gerne have hirsegrød med lidt banan og æble i.

Vi holder i hånden og grøden suser ned.
Vi har brug meget tid på at lege på gulvet og gå ture med barnevognen. Vi har været så sammen hele tiden og lærer hinanden at kende.

Hun er så glad. Nu ved vi at middagssøvnen er meget vigtig at overholde, og at hun skal have meget at spise.
Hun har noget vokseværk at indhente.

Hun går næsten.. hun prøver til hele tiden og går 4-5 skridt. Hun er ikke pivet for hun falder ret meget, men okser bare løs og op igen.

Vi er så glade og taknemmelige for vi har fået lov til at blive hendes forældre.

Tiden fremover ser lys ud og vi glæder os til at lære hende lidt bedre at kende.

René er jo begyndt at præge hende i stor stil.

Home Sweet Home

Vi er hjemme og alle har det, efter omstændighederne, godt.

Vi havde ikke internet forbindelse de sidste dage vi var i Burkina Faso.
Tirsdag den 16 oktober pakkede vi alle vores ting sammen og sagde farvel til Ouagadougou.

Kalifa og Moussa kom og kørte os i lufthavnen kl 20.
Der sad vi så - på rad og række og stirrede ud i luften til vi skulle med flyet.
Den der tog det pænest var Alida.

Da vi kom i luften fik hun charmet sig ind på personalet, som sprang rundt for hende. Hun elskede det der med at flyve. Forældrene var lidt nervøse, men pigen var i sit es.
Hun fik sin flaske og blev lagt i babyliften foran os på væggen. Der sov hun i 3 1/2 time. Vi tog hende op og skiftede hende. Hun tullede og hyggede og så var vi i Paris.

I Paris lufthavn havde vi 4 timer. Alida spise lidt og sov lidt. Tiden var ikke lang for hende.
Den medbragte bæresele vi lånte af "moster" Karin var dejlig. Hver gang hun så den vidste hun at hun skulle med, og blev utålmodig.

Vi tog fra Paris til Billund. Et par timer hvor Alida charmede og spise riskiks.

Ankomsten i Billund var lidt overvældende. Vi landende kl 11.35 og var trætte hele banden.
Der var ikke mange med så bagagen havde vi med det samme.

Bag glasruden stod masser af venner og familie med flag.
Vi blev modtaget af dejlige mennesker som glædede sig til at byde os og Alida velkommen hjem. Ude i ankomsthallen stod masser af gaver, kager og champagne.
Alida var lidt betuttet men tog også det i stiv arm.

























Efter alle de dejlige mennesker havde kysset, klappet og givet gaver, og vi havde skålet, kørte Ole os hjem.
Hjemme - ja vi bor jo stadig i flytte kasser, men Ole havde lavet vores overetage færdig mens vi var væk.
Tapetseret, lagt loft og tæppe. Helt overvældende.

















Vi var alle trætte, så efter Alida fik rundvisning i sit nye hjem faldt vi om på sofaen og fik et par timer.

Søde Marianne havde lavet Moussaka som vi bare skulle smide i ovnen.
Kl 19.10 havde Alida fået aftensmad og flaske og blev lagt i sin nye tremme seng. Hun lagde sig ned og faldt omgående i søvn.

Vi lå i vores seng i vores nye soveværelse og stirrede ud i mørket.
Vores datter lå og sov trygt på sit værelse. Babyalarmen stod på højeste styrke men kun tungt åndedrag kunne høres.

Helt uvirkeligt - endeligt.

En hurtig opdatering med vi har netforbindelse

Vi har det alle godt.

Vi har ikke haft net forbindelse de sidste par dage.
Strømmen har været on/off.

Vi er pakkede og klare til at komme hjem. Vi skal snart have aftensmad. Vi skal være i lufthavnen kl 20.
Vi er hjemme i Billund i morgen onsdag kl 11.35.

I går var vi ude og shoppe souvenir og hygge. Her er så ulideligt varmt og luftfugtigheden er meget høj.

Lille skiden bliver mere og mere fræk. Hun er ved at vågne op til at være en del af en familie.

Vi GLÆDER os til at komme hjem til alt det vante så vi kan lære hende at kende, og hun kan blive tryg ved os.