søndag den 28. oktober 2012

Efteråret viser sig fra den gode side.

Nørreskoven i Vejle er så dejlig.

Vi tog op til Hanne, Michael og lille Victor lørdag formiddag.
Der var friskbagte boller og hygge.

Victor er lidt større end Alida, og det til trods for han er 9 mdr og hun snart bliver 15 mdr.

Vi blev alle pakket godt ind og tog i skoven. Der var is på pytterne men skoven var smuk i solskin.


I dyrehaven stillede dyrene op til fotografering. Smukke dyr - Alida sov dog på det tidspunkt så vi må derind igen en anden dag.



torsdag den 25. oktober 2012

Første uge er gået

Nu er den første uge gået.

Det er gået over al forventning.

Vores lille pige er så glad og mild. Hun vågner med et smil om morgenen. Hun vil gerne nusse lidt og bruger god tid på at prikke sine små fingre ind i vores mund og næse.

Morgnerne forløber godt. Hun vil så gerne have hirsegrød med lidt banan og æble i.













Vi holder i hånden og grøden suser ned.
Vi har brug meget tid på at lege på gulvet og gå ture med barnevognen. Vi har været så sammen hele tiden og lærer hinanden at kende.


Hun er så glad. Nu ved vi at middagssøvnen er meget vigtig at overholde, og at hun skal have meget at spise.
Hun har noget vokseværk at indhente.

Hun går næsten.. hun prøver til hele tiden og går 4-5 skridt. Hun er ikke pivet for hun falder ret meget, men okser bare løs og op igen.

Vi er så glade og taknemmelige for vi har fået lov til at blive hendes forældre.

Tiden fremover ser lys ud og vi glæder os til at lære hende lidt bedre at kende.

René er jo begyndt at præge hende i stor stil.




søndag den 21. oktober 2012

Home Sweet Home

Vi er hjemme og alle har det, efter omstændighederne, godt.

Vi havde ikke internet forbindelse de sidste dage vi var i Burkina Faso.
Tirsdag den 16 oktober pakkede vi alle vores ting sammen og sagde farvel til Ouagadougou.

Kalifa og Moussa kom og kørte os i lufthavnen kl 20.
Der sad vi så - på rad og række og stirrede ud i luften til vi skulle med flyet.
Den der tog det pænest var Alida.

Da vi kom i luften fik hun charmet sig ind på personalet, som sprang rundt for hende. Hun elskede det der med at flyve. Forældrene var lidt nervøse, men pigen var i sit es.
Hun fik sin flaske og blev lagt i babyliften foran os på væggen. Der sov hun i 3 1/2 time. Vi tog hende op og skiftede hende. Hun tullede og hyggede og så var vi i Paris.

I Paris lufthavn havde vi 4 timer. Alida spise lidt og sov lidt. Tiden var ikke lang for hende.
Den medbragte bæresele vi lånte af "moster" Karin var dejlig. Hver gang hun så den vidste hun at hun skulle med, og blev utålmodig.

Vi tog fra Paris til Billund. Et par timer hvor Alida charmede og spise riskiks.

Ankomsten i Billund var lidt overvældende. Vi landende kl 11.35 og var trætte hele banden.
Der var ikke mange med så bagagen havde vi med det samme.

Bag glasruden stod masser af venner og familie med flag.
Vi blev modtaget af dejlige mennesker som glædede sig til at byde os og Alida velkommen hjem. Ude i ankomsthallen stod masser af gaver, kager og champagne.
Alida var lidt betuttet men tog også det i stiv arm.

























Efter alle de dejlige mennesker havde kysset, klappet og givet gaver, og vi havde skålet, kørte Ole os hjem.
Hjemme - ja vi bor jo stadig i flytte kasser, men Ole havde lavet vores overetage færdig mens vi var væk.
Tapetseret, lagt loft og tæppe. Helt overvældende.

















Vi var alle trætte, så efter Alida fik rundvisning i sit nye hjem faldt vi om på sofaen og fik et par timer.

Søde Marianne havde lavet Moussaka som vi bare skulle smide i ovnen.
Kl 19.10 havde Alida fået aftensmad og flaske og blev lagt i sin nye tremme seng. Hun lagde sig ned og faldt omgående i søvn.

Vi lå i vores seng i vores nye soveværelse og stirrede ud i mørket.
Vores datter lå og sov trygt på sit værelse. Babyalarmen stod på højeste styrke men kun tungt åndedrag kunne høres.

Helt uvirkeligt - endeligt.

tirsdag den 16. oktober 2012

En hurtig opdatering med vi har netforbindelse

Vi har det alle godt.

Vi har ikke haft net forbindelse de sidste par dage.
Strømmen har været on/off.

Vi er pakkede og klare til at komme hjem. Vi skal snart have aftensmad. Vi skal være i lufthavnen kl 20.
Vi er hjemme i Billund i morgen onsdag kl 11.35.

I går var vi ude og shoppe souvenir og hygge. Her er så ulideligt varmt og luftfugtigheden er meget høj.

Lille skiden bliver mere og mere fræk. Hun er ved at vågne op til at være en del af en familie.

Vi GLÆDER os til at komme hjem til alt det vante så vi kan lære hende at kende, og hun kan blive tryg ved os.

lørdag den 13. oktober 2012

Alle er friske igen

Hold nu op.
Vi har været igennem møllen alle sammen nu.

Alida med bylder og betændelse samt diarré.
Hun er fin igen - stadig lidt problemer med maven, men det går over når vi kommer hjem.

René viste sig at have halsbetændelse, så han fik noget totalt godt medicin. Han er ovenpå igen.

Jeg fik den dumme byld på armen, som desværre voksede meget. Som familiemedlem nr 3 var jeg så på hospitalet i går.
Heldigvis skulle der ikke skæres. PYYYYY. Jeg fik noget medicin og noget creme. Bylden kommer af insekt bid. Skulle der ligge æg derinde så slår antibiotikaen dem ihjel.

I går var vi på den Danske Ambassade. Vi mødte visekonsulen Anja. En dejlig kvinde.
Alida fik sit danske pas. Nu kan vi tage hende med hjem. Hun er dobbelt statsborger nu.
Altså har hun både burkinsk og dansk pas.

Lige nu ligger Alida og sover. Vi skal ud i aften med Kalif, Moussa, Jette, Michel og Anja. Vi skal spise sammen. Det bliver hyggeligt.

Vi nyder selvfølgeligt at være her.... men vi vil gerne hjem. Det er ikke så nemt at have en hverdag på et hotel.

Dagene begynder at ligne hinanden. Det gør de også derhjemme, men der kan man da fornøje sig med at vaske tøj og gøre lidt rent:))




fredag den 12. oktober 2012

Hospital besøg

Tirsdag aften fik René feber.
Han klagede over han frøs og krøb i seng med en langærmet trøje på.
Onsdag vågnede han og havde 40 i feber. Han var i sengen det meste af dagen. Vi havde noget penicillin med hjemmefra som vi gav ham.
Alida og jeg tullede rundt det meste af dagen alene og fik tiden til at gå.
I morges vågnede René så med 39,8 og vi besluttede at han skulle til lægen.

Der konstaterede de han har halsbetændelse - som ikke smitter. Han fik nogle gode ting og sager og allerede her til aften er feberen faldet.
På hospitalet tog de prøver på både Alida og René for Malaria. Ingen af dem har det. Desuden fik vi resultatet af prøven på Alidas maveindhold. Ingen parasitter så det er super.

Min byld på armen er en anden historie.. den vokser godt her til aften og ser ud til at udvikle lidt blodforgiftnig, så lægen må konsulteres for 3. gang i morgen.
De blegfede danskere er kommet til det store udland.

Ellers har vi hygget. Hun udvikler sig til en lille fræksak

Forbindelsen er lidt dårlig her til aften, så der kommer ikke flere billeder fra i dag.

onsdag den 10. oktober 2012

Ren afslapning

I dag har været en slappe dag.

Det er svært at styre aircondition og små børn har vi fundet ud af. Kl 3 i nat vågnede jeg ved det var koldt. Alida pylrede og jeg tog hende op i sengen. Hun var iskold.
Det er ikke nemt at sove sammen med en lille torpedo pige.
Hun tonser rundt i sengen.
Vi må alligevel være faldet i søvn igen, for jeg vågnede kl 7.30.
Kl 8 vækkede jeg Alida. Hun sov som en sten.
Hun er rigtig dejlig at vågne for hun smiler med det samme hun slår øjnene op.

Hendes bylder ser allerede mindre ud og såret bag øret ser bedre ud.
Hendes mave er stadig i uorden, så efter råd og vejledning fra andre adoptanter fra Burkina Faso, forsøgte vi som  med lidt medbragt rugbrød.
Det gled fint ned.
Vi har leget og slappet af. René og Alida går nogle ture rundt på hotellets areal. De hygger og sludrer.

Inden middagsmaden tog René Alida med i hotellets pool. Hun er lidt forsigtig omkring det. Hun kan godt lide at have fødderne i vandet, men det der med hele kroppen det er lidt vildt.
Godt mor sidder klar på kanten med håndklæde.
















Hun har fået det bedre i dag. Hun finder sig i at indtage alle medikamenterne og få renset sår. Hun er bare så dygtigt. Maven er stadig i uorden, men vi får at vide på torsdag aften hvad måske er årsagen.

Hun spiser godt og er i godt humør.

Til aften hyggede vi lidt med Moussa. Bestilte ris og tomatsovs til Alida, som vi tog med på værelset.
Efter hun havde spist tog vi hende med i den udendørs restaurant. Jette fra AC og Michel ankom her til aften.
Hyggeligt at få hilst på dem. De skal rundt i provinsen en tur.
Dejlige mennesker og det er tydeligt at de har det rigtigt godt med Kalif og Moussa.
I morgen skal vi spise frokost med dem og med Anja som arbejder på den Danske Ambassade.
Da Alida var ved at være træt gik vi over til os selv, og nåede lige at få bleen af en storsmilende pige som satte sig på gulvet og afleverede dagens største portion. Naturligvis nåede hun at sjaske rundt i det inden vi fik hende op. 
Godt hun bliver skiftet lige ved siden af bruseren. Den bliver flittigt benyttet, og hun bliver spulet 3-5 gange om dagen.  
Det kan hun godt lide så ingen problemer der.
Hun blev lagt sammen med flasken og faldt i søvn med det samme.
I morgen venter en ny dag - lad os se hvad den bringer.