Slappe af tid på hotellet.

Det er en fornøjelse at have Alida hos os. Hun er en skøn lille pige - gad vide hvor mange gange man må sige det??
Hun var så træt, så træt i går aftes at hun ville sove allerede kl 18.30.
Hun fik sin godnat flaske og blev placeret på madrassen på gulvet under det medbragte myggenet.
Hun sov næsten med det samme.
Kl 6.55 i morges moslede hun rundt og kom op i vores seng.
Totalt morgenhygge. Dejligt at vågne op sammen.
Hun er en kærlig lille pige, som bare elsker at nusse.

Lige nu ligger jeg på sofaen og skriver på bloggen, mens René og Alida udforsker hotel arealerne.
Hun har sovet til middag og spist yoghurt så hun er rigtig frisk og frejdig.

Moussa kommer i morgen tidlig - vi vil gerne lige have en læge til at kigge på hendes betændte knopper og ørerne. Det er ikke umiddelbart alvorligt, men bare for en sikkerheds skyld.

Her ligger Alida og sover midt i en leg:))

Familien er samlet:))

Vi er tilbage i Ouagadougou - nu med Alida.
Det har været et par begivenhedsrige dage og vi er små trætte.

Det hele startede lidt skævt. Den chauffør vi havde bestilt til at hente os og al vores bagage dukkede ikke op.
Kalifa blev utålmodig - der var jo ting vi skulle nå.
Han sagde - så kører jeg jer. Det betød vi på ingen måde kunne have al vores bagage med.
I må tage det vigtigste med og lade resten være tilbage i rummet til I kommer tilbage.
Der stod vi og skulle vælge 2 kufferter af de 4 vi havde med. Den ene var udelukkende til børnehjemmet og den anden ville så skulle pakkes til os.
I receptionen på hotellet forsøgte vi så at få alt det vigtige sorteret fra....

Afsted vi kom. Moussa vores tolk, Kalifa repræsentanten for AC - René og jeg.

Yako er en meget fattig by. Det er næsten ikke til at beskrive.
Der er meget slum.
Vi mødtes med Albertine. Hun er børnehjems lederen. En helt fantastisk dame som har besluttet at gøre bare lidt for de efterlade børn i Yako

Vi blev indlogeret på et hotel i Yako onsdag. Det må siges at være det mest skrabede værelse jeg nogensinde har set.
Vi tog turen ud til Regions Direktøren og blev præsenteret. Han accepterede formelt at vi kom og ville adoptere Alida.
Vi sad på hans kontor og fik en snak. Han var klar over at vi gerne ville ud og mødes med Alida, så formaliteterne samt det obligatoriske billede blev overstået.

Børnehjemmet viste sig efter usikker kørsel i Yakos gader. Knallerter og æsler præger billedet i gader fyldt med skrald og mennesker.

Da vi ankom til børnehjemmet var det middag. Det var over Alidas middagsmads tid og sovetid.
Det skulle vise sig at være ret uheldigt.

Vi blev placeret på 2 stole og et par kvinder kom ud med børn indhyllet i stof. Vi skulle vælge et barn. Det var tradition. Vi pegede på et barn, som så ikke var Alida men vi kunne jo se det ikke var hende, så det var i orden.

Alida var supertræt. Hun klyngede sig til Leone som en lille tæge. Hun plantede hende så i armene på mig. Det resulterede i en fulstændig utrøstelig pige. Ikke sjovt for nogen af os.
Jeg fik lov til at give hende lidt ris og fisk, men hun var ikke glad.
Hun ville hverken lade René eller mig komme tæt på.

Vi blev enige om at lade hende sove og vi tog tilbage på hotellet.
Vi ville lyve hvis vi sagde at det ikke berørte os. For det var lidt hårdt. Hun var sulten og træt og helt overvældet.

Efter hendes middagslur tog vi igen derud. Hun blev lidt betuttet, men vi gik på skift med hende og det var en helt anden oplevelse. Hver gang hun så Leone ville hun over til hende - meget naturligt, men hun var til at aflede.
Vi gav hende aftensmad og badede hende - overgav hende til Leone og tog hjem.

Hotellet en heeeelt anden historie. Ved ikke om jeg skal fortælle om den manglende vand i hanerne, eller stømsvigtene??

Dagen efter tog vi tidligt ud til Børnehjemmet - de havde ordnet morgenmad til os. Leone holdte sig uden for synsvidde og det gik som smurt. Alida var glad og tilfreds, og da vi ville give hende til Leone før middags luren sagde hun at vi kunne tage hende med på hotellet så kunne hun sove der.
På hotellet som hun og vi tog tilbage på børnehjemmet med hende. Vi spiste aftensmad og Leone mente godt vi kunne have hende om natten også.
Natten forløb ok - bortset fra hun kom med nogle prutter som fyldte bleen på rekord tid. Og hun sendte stråler ud over badeværelses gulvet.
Det er til at komme over - hvis man har vand.
Heldigvis havde vi - forudseende som vi jo er - fyldt 2 spande med vand.
René klarede det hele med oprejst pande. Den første ble var en voldsom udfordring - men han tog turbo prutterne med sindsro.

Efter en lang og varm nat stod vi op.. fik bad - hurraaaaaa - vand i hanerne.
Moussa og René arrangerede morgenmad og vi spiste sammen.
Alida snuppede sig derefter en lille lur på tæppet på gulvet.
Kalifa kom og hentede os.
I dag skulle vi jo "hjem" til Ouagadougou så vi skulle holde afskedsfest på børnehjemmet.
Vi købte sodavand, vand og 25 kg ris.
Albertine var glad for vi havde det så godt med Alida, der ikke ænsede Leone ret meget, men sad hos René og jeg på skift.
Alt var godt og vi sagde pænt farvel og rejste hjem.

Nu sidder vi på vores "gamle" værelse. Værelse 6.
René har lige givet Alida en flaske og sidder hos hende. Vi har ikke fået barnesengen endnu. Det gør det lidt svært at lade hende ligge på sengen selv.
Vi er glade og trætte.

Ankomst Ouagadougou

Vi er ankommet til Ouagadougou.

Vi tog afsted i morges. Ole kom og hentede os kl 5. De 4 kæmpe kufferter blev losset i bilen og afsted det gik.
Vi nåede at checke ind og drikke en kop kaffe, inden jeg (Susanne) blev utålmodig og ville til gate.

Turen med Air France er gået upåklageligt. Dejligt personale og ret god mad ombord.
Vi mødte endda en fransk steward som havde arbejdet på Grønland i 1990 og han talte fint dansk.
Han trængte virkeligt til at få talt dansk!!

Et lille ophold på 1 1/2 time i Paris efterfulgt at en time i Niger og så....... Ouagadougou.

Kalifa hentede os i lufthavnen og tog os med til Hotellet. Sikke dog et skønt menneske at møde. Det er lige som om man har kendt ham længe.
Han er glad og smilende. Han griner og pludrer løs på fransk og engelsk.
Kalifas søn Moussa kom til hotellet. Vi fik lidt at drikke og gik igennem planerne for de næste par dage.

I morgen bliver vi hentet fra hotellet kl 8. Vi har allerede fået en chauffør som skal bo sammen med os og Moussa i Yako. Vi skal være der i ca 3 dage.
Turen til Yako er på 110 km og tager et par timer.Vi tager til hotellet og får indlogeret os.
Dernæst går turen til Regions Direktøren som officielt vil byde os velkommen......
Og så... Alida.

Kalifa fortalte at da vi skulle have lavet pas til Alida hernede viste han hende vores pasfoto, og hun sagde mama og papa.
Hold nu op - det gav da lige en klump i halsen.

Slut for i dag.
Vi vil gå i restauranten og få lidt mad.

Vi har fået et fint værelse her på La Palmeraie i Ouagadougou.

I morgen rejser vi.

Nu er det nu.

Vi rejser i morgen.

Det er meget underligt at det er nu vi skal afsted.
Vi har ventet så længe at det er næsten umuligt at tro at vi faktisk skal afsted.

I vores stue står 4 store kufferter pakket til bristepunktet.
Vi rejser med Air France og må have 2 kufferter med hver á 23 kg.
Den ene kuffert er fyldt med tøj og legetøj til børnehjemmet. Vi har en kuffert fyldt med gaver til alle dem vi skal mødes med.
Socialministeriet, RegionsDirektøren, Ambassaden, Tolken, Formidleren osv osv osv...
Bare vi ikke har glemt nogen.

Vi har pakket tøj og legetøj til Alida. Det er en lidt sjov følelse at pakke til en datter man endnu ikke har mødt.
Vi både glæder os og frygter det kommende møde.
Tænk om hun ikke kan lide os - tænk om hun græder og ikke vil kendes ved os.
Vi kan også være heldige at hun stille og roligt accepterer at sådan skal det være. Man har lov at håbe.

I eftermiddag skal vi op til tropelægen og have den sidste indsprøjtning og i aften starter vi på malaria medicin - Malarone.

Vi har fantastiske venner som laver vores overetage færdig mens vi er i Burkina.
Uden dem kunne vi slet ikke overskue det. Hvad skulle vi dog gøre uden dem??

I morgen bliver vi afhentet herhjemme kl 5 og kørt til lufthavnen. Vi letter fra Billund kl 7.15 og så er rejsen begyndt.

En uge tilbage.

Nu er der kun en uge tilbage...

Vi rejser snart.

Vi har styr på det meste nu. René skal lige på Ambassaden igen på fredag og hente vores visum.
Vi turde ikke satse på Post Danmark.

Planer er lagt for os.
Vi bliver taget imod i lufthavnen den 3 oktober og kørt til et hotel i Ouagadougou.
Den 4 oktober bliver vi hentet på hotellet og kørt ud til Yako, hvor børnehjemmet er.
Måske skal vi lige på høflighedsvisit hos Provins Direktøren. Vi er det første danske par som skal have barn fra Yako.
Derefter skal vi ud til børnehjemmet og mødes med Alida.
Omkring den 6-7 oktober tager vi tilbage til Ouagadougou.
Her skal vi blive til den 16 oktober.
I den tid skal vi på besøg hos Socialministeriet og på Ambassaden. En helt masse papirarbejde.
Heldigvis har vi Kalifa og Moussa til at hjælpe os hele vejen igennem.

Udrejse dato fastsat.

Så skete det - vi har fået udrejse dato.

Det kom godt nok lidt bag på os for normalt har man ca 6 uger, men Jane fra AC ringede i torsdags og sagde I skal rejse den 1 eller 2 oktober.

Jeg var helt sikker på det var november hun mente, men nej - det er i oktober.

Hold da op vi fik sved på panden.

Torsdag aften fik vi en overlæge på Vejle Sygehus til at vaccinere os mod Gul Feber og Hepatitis A.

Fredag fik vi bestilt rejse

Udrejsen:
- Afgang Billund den 3.oktober 2012 kl.07:15
- Ankomst Ouagadougou den 3.oktober 2012 kl.16:15

Hjemrejsen:
- Afgang Ouagadougou den 16.oktober 2012 kl.22:40
- Ankomst Billund den 17.oktober 2012 kl.11:35

Vi får rigtigt travlt nu. Vi skal rejse om 11 dage og intet er klar.

Vi er ved at bygge om og vinduerne kommer først om 4-5 uger. Med masser af hjælp fra venner skal vi nok klare det, og vi kan næsten ikke vente på at skulle hente vores lille pige:))

Alida kan gå:)

Alida kan nu gå. 

Hun er en rigtig fin lille pige - og hun går sikkert rundt allerede. 

Kalifa har taget nye billeder af hende og sendt dem til os.

Hun vejer 7 kg.

Vi smelter helt af at se vores smukke pige stå der.

Jane fra AC fortæller os at Kalifa skal have møde med advokaten i denne uge, så hvis vi er heldige kommer der snart nyt til os.

Vi kan da heller ikke blive ved med at vente - især ikke efter de nye billeder.