mandag den 13. august 2012

Alida og Uglen Hibou.

Uglen nåede Alida i går den 12 August:))

Jens og Dorthe er nu i Burkina Faso. De er ved at blive forenede med deres søn.

I går tog Jens og Marie - sammen med Kalifa, ud til Yako hvor Alida bor.
Dorthe skriver:

Alida er smuk, klog, sød og lækker. Hun kan smile, pludre, stå/næsten gå, og hun reagerer på sit eget navn. Kort sagt: Hun er ud fra vores korte og absolut uvidenskabelige vurdring helt fremme i skoene.

Det var så dejligt at få den mail. De skriver at de har en lille film-snas som vi får når de er hjemme i Danmark. Det lader sig ikke gøre at sende på det noget ustabile net i Burkina.

Dorthe skriver også:

I øvrigt er Yako en fascinerende by og pæn, ren og stille i forhold til Ouagadougou. I kan bo på børnehjemmet i nogle ganske fine, små hytter med et hæderligt myggenet for vinduet, og jeg tror ærligt talt, at det er et bedre bud end byens hotel - og så er I tæt på jeres datter.

Det er vi glade for at vide. Det lyder som om vi får en rigtig dejlig tur. Vi har været en smule bekymrede for hvordan de hytter ville være, men dette lyder fantastisk.

Alida har fået uglen og hun var meget interesseret i både den og bogen. Det er så skønt. For lidt over en uge siden sov vi med uglen, nu har Alida den.



1 kommentar:

  1. Søde smukke Alida. Vi glæder os SÅ meget til at byde dig velkommen hjem til Danmark.

    SvarSlet